12.10.2012  |  Strategi & ledelse

IT-virksomheder overser potentialet i bæredygtighed

Virksomhederne i IT-branchen formår ikke at tjene penge på deres bæredygtigheds-satsninger. Det konkluderer en ny rapport fra Fujitsu.

Anstrengelserne for at forbedre bæredygtigheden er gået i stå i mange it-virksomheder i hele verden, og mulighederne for at skære i omkostninger ved at effektivisere resurseforbruget bliver ikke udnyttet. Det er hovedkonklusionen i en Fujitsu-produceret rapport, som undersøger bæredygtighed på ICT-området (Informations and Communications Technology).  

Analysen er baseret på svar fra 1.200 CIO’s og direktører i otte lande (Australien, Canada, Kina, Indien, Japan, New Zealand, UK og USA). Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt om bæredygtighedsinitiativer lige fra procurement, bortskaffelse, strømadministration, virtualisering, konsolidering, mobilitet, datacentereffektivitet, networking, cloud, softwaredesign, teleworking, samarbejde, procesoptimering, CO2 og energi-redskaber til måling og rapportering.

Faldende indeks
Resultatet viser, at det globale ICT Sustainability Index (ITSx) faldt en smule i 2012 til 53,1 fra 54,3 i 2011 og 56,4 i 2010.

”Denne stagnation fortæller os, at organisationerne har eksperimenteret med miljørigtige initiativer, men eksperimenterne har ikke resulteret i strategiske og kulturelle forandringer. Dette skyldes sandsynligvis konkurrerende prioriteringer, ringe forandringsledelse eller tabet af kritiske bæredygtigheds-ambassadører. Indtil der er en klar målsætning om at arbejde målbart med bæredygtighed, er det usandsynligt, at virksomhederne vil opnå succes med området,” siger Alison Rowe, der er Global Executive Director Sustainability hos Fujitsu, i en pressemeddelelse.

Læs rapporten her.

-LA

Mere fra Lasse

Lasse Andersen

  • Horisont Gruppen a/s
Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere