03.04.2018 | Navnenyt

Jens Raahauge genvalgt til UNICEF Danmarks bestyrelse

”Det er helt afgørende, at børn bliver bevidste om deres rettigheder”, siger Jens Raahauge.

Jens Raahauge er genvalgt til UNICEF Danmarks bestyrelse: ”Det er helt afgørende, at børn bliver bevidste om deres rettigheder

Jens Raahauge, fhv. skoleleder og formand for Dansklærerforeningen, er genvalgt til UNICEF Danmarks bestyrelse. Udover det ulønnede bestyrelsesarbejde for UNICEF er han formand for Dansklærerforeningens Hus og for tænketanken Sophia, der ligeledes beskæftiger sig med uddannelses- og undervisningsspørgsmål.

Netop Jens Raahauges viden om undervisning og skolespørgsmål har vist sig værdifuld i bestyrelsesarbejdet. UNICEFs rettighedsskolekoncept, der gør børnerettighederne i FN’s Børnekonvention til en integreret del af danske skoleelevers hverdag, har nemlig vokset sig stærkt de seneste år. Det glæder Jens Raahauge:

”Rettighedsskolerne viser hvert enkelt barn, at det har rettigheder – og at alle kammeraterne har de samme rettigheder – det betyder, at man ikke altid selv kan få ret. Dermed er vejen lagt til en demokratisk proces, hvor børnene må give hinanden plads,” siger han, og peger på, at det er en hel afgørende erfaring, der kan sikre, at børnene får mere ud af deres undervisning, samtidig med at de trives bedre.

Som tidligere skoleleder har det været interessant for Raahauge at følge lærernes arbejde med rettighedsskolekonceptet:

”Lærerne indgår i en ligeværdig proces med eleverne. Det er en kæmpesucces for alle parter at opdage, hvor langt man kan nå, når man for alvor lytter til hinanden.”

Rettighedsskolerne kommer også til at fylde meget for Jens Raahauge i de kommende års bestyrelsesarbejde:

”Vi skal finde en model, der giver rettighedsskolekonceptet mulighed for at brede sig. Opgaven er, at få rigtig mange til at løfte opgaven sammen med os, så vi kan holde den høje kvalitet,” siger han.

Mere fra UNICEF Danmark

UNICEF Danmark

www.unicef.dk

Om UNICEF DanmarkUNICEF Danmark blev stiftet i 1954 og er en af UNICEFs i alt 34 nationale komiteer. De nationale komiteer arbejder for at udbrede kendskabet til FNs Børnekonvention og for at samle penge ind til UNICEFs arbejde.I 2015 samlede UNICEF Danmark 218 millioner kroner ind til arbejdet for verdens fattige og nødlidende børn. Mange penge kommer fra vores faste bidragydere, som hver må…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere