23.05.2016  |  Samfund

Kampen mod madspild oprustes på NorthSide

Sidste år indsamlede fødevareBanken næsten et ton mad på NorthSide-festivalen, som blev doneret til udsatte i Aarhus. Forventningen i år er endnu mere mad til regionens væresteder.

I 2015 indledte NorthSide et samarbejde med fødevareBanken for at minimere festivalens madspild.  Indsatsen resulterede i, at næsten et ton mad blev distribueret videre til byens væresteder, hvor udsatte aarhusianere fik glæde af overskudsmaden.  

Læs også: Northside opruster på økologi-fronten

Igen i år vil non profit-organisationen være til stede på den aarhusianske musikfestival. Denne gang med 11 frivillige, der skal bygge videre på relationerne til stadepladsholderne fra sidste år.

Forventningen er, at en kombination af erfaring og en opgradering af antallet af frivillige gør, at der kommer endnu mere overskudsmad ud til hjemløse og udsatte i regionen.

”Vi havde en fornemmelse af, at madspild ikke var et stort problem på NorthSide, men det var virkelig dejligt at få det bekræftet gennem fødevareBankens arbejde. Derfor er det også lidt mærkeligt at sige, at vi gerne vil samle mere overskudsmad ind i år. Men vi tror alligevel på, at erfaringerne fra sidste år vil gøre det muligt”, siger festivalens talsmand, John Fogde.

Mere information i år
Som noget nyt i år skal de frivillige fra fødevarerBanken arbejde sammen med festivalens  ’Trash Talkers’ om at øge informationsniveauet og undervise stadepladsholderne i, hvordan de bedst gør overskudsmaden klar til at blive afhentet af fødevareBanken ved festivalens afslutning.

Non profit-organisationen har siden NorthSide 2015 udvidet sit virke, og fødevareBanken dækker nu hele Østjylland. Dermed har 45 krisecentre, herberger, varmestuer, bosteder og væresteder på tværs af regionen glæde af den mad, der bliver samlet ind af fødevareBanken.

Læs også: NorthSide: Bæredygtighed er en merværdi for gæsterne

NorthSide 2016 afvikles i Ådalen ved Aarhus fra den 17.-19. juni. 

-SSM

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere