11.04.2018  |  Klima, miljø og energi

Klimaet rykker højere op på pensionsselskabernes dagsorden

Markant flere danske pensionsselskaber melder sig på klimabanen. Det viser en ny undersøgelse fra WWF Verdensnaturfonden, der har rangeret de 17 største af slagsen ud fra deres klimaindsats.

Investeringer i pensionsselskaberne har tidligere været mere sorte end grønne, men nu fylder hensyn til klimaet mere på flere danske pensionsselskabers dagsorden, viser WWF’s nyeste undersøgelse, Klima - hot or not?

Læs også: Ny chef for ansvarlige investeringer i MP Pension 

Det er en fremtrædende forskel fra for kun fem år siden, da WWF Verdensnaturfonden lavede sin første undersøgelse – dengang var klima ikke et klart fokuspunkt. I dag refererer otte ud af 17 direkte til Paris-aftalen i deres investeringspolitik.

”Det er tydeligt, at flere af pensionsselskaberne har øget fokus på klimaet skabt af en kombination af Paris-aftalen, usikkerhed om de fossile brændslers fremtid, pres fra medlemmer og ngo’er,” siger Hanne Jersild, seniorrådgiver i WWF Verdensnaturfonden.

Siden undersøgelsen blev afsluttet, er der desuden kommet flere nye klimarelaterede meldinger og initiativer fra flere af selskaberne, påpeger hun.

WWF har sat selskabernes investeringer under lup siden 2013. De store selskabers milliardinvesteringer har nemlig ifølge organisationen stor betydning for vores og naturens fremtid. Derfor er det afgørende, at de flytter deres investeringer fra forurenende kul, olie og gas til miljøvenlige og vedvarende energikilder, mener WWF. 

Stor forskel på selskaberne
På trods af den gode udvikling, er ikke alle pensionsselskaberne lige godt med, og der er stor forskel på top-og bundplaceringen på ranglisten, skriver WWF.

Lavest ligger Top Danmark og AP Pension med 0 og 2 point. I toppen derimod skiller PKA sig ud med 9 ud af 12 mulige point. Men der er fortsat mere at gøre for alle selskaberne.

Læs også: Pensionslobby fraråder fælles regler om ESG-kriterier 

”Det er godt at se, at flere pensionsselskaber er rykket op i det gode selskab, men der er stadig meget at tage få på over hele linjen. Flere er godt på vej, men det er en kompleks opgave at finde frem til, hvordan klima systematisk indtænkes i det daglige investeringsarbejde,” siger Hanne Jersild.

- JJK

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere