Kommunal klimatilpasning halter
Kun 16 % af de danske kommuner har udarbejdet en klimatilpasningsstrategi, og på trods af de nye krav som klimaforandringerne stiller til eksempelvis kloakering, så er klimaområdet generelt underprioriteret. Det fastslår en rapport fra tænketanken Concito.
Voldsomme efterårsstorme, skybrud og efterfølgende oversvømmelser er blevet hyppigere indslag i det danske klima, men til trods for det, så er netop klimaområdet voldsomt underprioriteret i de danske kommuner. Det viser en rapport fra den grønne tænketank Concito, der fastslår, at kun 16 % af de danske kommuner har en decideret klimatilpasningsstrategi. Rapporten Kommunernes Klimaindsats konkluderer på den baggrund, at ekstraregningen efter eksempelvis en stormflod, meget nemt kan ende hos skatteborgerne, hvis kommunen ikke er ordentligt forberedt.
Det bliver unødvendigt dyrt, hvis kommunerne ikke får mulighed for at foretage de nødvendige investeringer, når de alligevel skal renovere kloakker og reparere veje, siger tænketankens formand Martin Lidegaard.
Kommunerne er dog ikke overraskede over rapportens konklusioner, men sender en del af ansvaret for de manglende investeringer videre til staten.
Rapporten viser, at kommunerne kun laver den allermest nødvendige klimatilpasning. Det er ikke ambitiøst nok. Men grundlæggende forstår kommunerne problemet. Vi er bare afhængige af, at staten kommer med en sammenhængende strategi og samtidig tager ansvaret for at finde en økonomisk model for finansieringen af de store anlægsudgifter, vi står over for, siger Martin Damm, formand for teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening. Han efterlyser derfor øgede lån og bevillinger fra statslig side, en opfordring som Martin Lidegaard bakker op om. Concitos rapport viser således, at næsten alle kommuner, 98,6 % helt præcist, har gennemført el- eller energibesparende tiltag inden for det seneste år, hvilket over en bred kam vil være en god forretning i længden. Derfor bør samme model overføres til klimainvesteringer, der kan gøre kommunerne klar til fremtidens vejrlig og spare borgerne for ekstraregninger.
-AK