03.10.2017  |  Supply chain

Indspark: Kommunale indkøb med social bundlinje er et politisk valg

Kan man kæde indkøb og hjælp til socialt udsætte bedre sammen i en kommune? Sagtens, men det kræver poltiisk vilje.

En kommune som Frederiksberg bruger hvert år ca. 1 milliard på at købe varer og tjenester, som indgår i kommunens drift. Det spænder fra blyanter, støttestrømper og nye træer til håndværksarbejde, kantinedrift og grafisk arbejde. Samtidig prøver beskæftigelsesforvaltningen ihærdigt at hjælpe udsatte borgere med at blive inkluderet i et arbejdsfællesskab, som på sigt kan føre til et fast job eller en anden erhvervsaktivitet. Spørgsmålet er hvorfor disse ting ikke kædes bedre sammen?

Med kommunalvalget forude var Kooperationen vært ved et debatmøde på Frederiksberg (12.9.) hvor de havde samlet praktikere, embedsfolk, virksomheder og politikere til en samtale om muligheden for at skabe synergi mellem kommunens indkøb og beskæftigelsen af borgere, som af den ene eller anden grund befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. 

Socialt er næste udviklingsfelt for offentlige indkøb
Kooperationens argumenterer for, at social ansvarlighed kan blive det næste udviklingsfelt for offentlige indkøb. For det første er det med udbudsloven i hånden blevet muligt at stille krav om socialt ansvar og således prioritere leverandører, der tager et socialt ansvar ved at beskæftige udsatte borgere eller løfte andre sociale opgaver. Det hele handler om at bruge de rigtige redskaber i værktøjskassen med indkøbsjuridiske regler, som bl.a. afhænger af ordrens værdi. Uanset er der mange muligheder for at skræddersy udbud så de fremmer social ansvarlighed og innovation.

For det andet er offentlige indkøb jo ikke bare et spørgsmål om laveste pris, men en helhedsbetragtning, hvor mange faktorer kan inddrages. Netop spørgsmålet om innovation men også sundhed, social sammenhængskraft, løn og arbejdsforhold samt miljø og klima bør indgå i de offentlige indkøb. Og det gør de jo også – til dels. Men hvis kommunen skal bruge sin indkøbsmuskel til at skabe mere værdi for socialt udsatte, så er det et politisk valg.

Status i kommuner: stadig mange muligheder
Det blev også klart da vi hørte om status quo på Frederiksberg, idet både indkøbsafdelingschefen og arbejdsmarkedschefen deltog med oplæg om de eksisterende tiltag. Siden man vedtog en strategi for at fremme socialøkonomi for mange år siden er der ikke sket det helt store. Undtagelsen er den nye satsning på arbejdsmarkedsområdet hvor det nye projekt med Erhvervsindsatsen Payment by Result netop er gået i gang i august.

Nogle kommuner bl.a. Odense er godt i gang med at lave en liste af ”certificerede” socialt ansvarlige virksomheder og der er stort potentiale i en opsøgende dialog og opbygning af en sådan videns- og erfaringsbase.

Typologi over socialøkonomiske virksomheder
De Socialøkonomiske virksomheder har let ved at bevise deres sociale ansvar, men andre virksomheder kan også beskrive hvordan de tager socialt ansvar. Fra Den Sociale Kapitalfond var Sten Malmberg på banen om de forskellige typer socialøkonomiske virksomheder som netop beskæftiger sig med forskellige grader af social ansvarlighed.

Det går fra NGO’er, hvis primære drivkraft er at skabe social værdi over forskellige indtægtsgenererende sociale virksomheder til mere traditionelle virksomheder som er drevet af finansielt overskud, men som også ønsker at skabe en social effekt, eksempelvis gennem CSR-aktiviteter eller ved at uddele overskud til sociale formål.

Blandt de socialt ansvarlige virksomheder er nogle startet som en ”social forretning” som eksempelvis Specialisterne, andre er blevet til som ”sociale projekter” baseret på fondspenge men efterhånden får de et forretningsmæssigt grundlag som TV-Glad. Og så er der interessante nyskabelser som partnerskabsbaseret iværksætteri, hvor flere aktører går sammen om at starte op med et bestemt socialt formål.   

Et politisk valg
Socialt ansvarlige indkøb er et politisk valg og jeg mener alt taler for, at social ansvarlighed bør være en del af kommunens indkøbspolitik. Hvis en service købes hos en socialøkonomisk virksomhed, det kunne være vaskeriopgaver, det kunne være en frokostordning – så giver det flere muligheder for udsatte borgere.

Prisen er ikke det eneste parameter og uanset hvordan, giver socialøkonomiske leverancer lynhurtigt store besparelser på social- og sundhedsområdet. For ikke at tale om det løft i livskvalitet, det giver de borgere, som oplever at få en kollega.

Frederiksbergs store indkøbsmuskel kan bruges til meget større værdiskabelse. Det kræver blot, at der er politisk mod og vilje til at gå nye veje. I panelet af politikere fra Socialdemokratiet, Michael Vindfeldt, fra Alternativet Mette Bram og undertegnede fra Radikale Venstre var der stor enighed om at sikre hensyn til socialt ansvar bliver indarbejdet i kommunens indkøbspolitik.

Mere fra Lone

Lone Loklindt

Consulting & Board Leadership

Som tidligere MF'er med ordførerskaber som miljø, menneskerettigheder og udvikling er jeg i færd med at skabe og finde nye græsgange som konsulent inden for trendanalyse, strategi, bæredygtighed, CSR, iværksætteri og bestyrelsesarbejde. Jeg har følgende baggrund:Bestyrelsesuddannelsen fra CBS Executive, Cand. Merc. Int. (CBS), MBA (Bruxelles)Folketingsmedlem 2011-2015, kommunabestyrelsesmedlem…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere