06.07.2017  |  Samfund

Indspark: Kviklån skaber samfundsmæssige problematikker

Øget gældsætning kan skabe problematikker for den enkelte og samfundet på den lange bane. Bør der skrides ind?

Ændret lovgivning januar 2017

Kviklånene er kendt for deres ultra hurtige behandlingstid. Tidligere var det muligt at ansøge om et lån, modtage et lånetilbud, acceptere det og have pengene på kontoen inden for et par timer. Det medførte at nogle låntagere efterfølgende fortrød deres hurtig lån, fordi de handlede for spontant.

Derfor blev der i januar 2017 indført ny lovgivning vedrørende de hurtige lån i et forsøg på at komme denne problematik til livs. Den nye lovgivning indfører en såkaldt tænkepause. Det vil sige, at der nu skal gå 48 timer, før det tilsendte lånetilbud kan godkendes

Problematikker

Det kan have store personlige konsekvenser for den enkelte at havne i bundløs gæld pga. de høje renter på kviklån. Dårlig økonomi er en af de faktorer, som kan teste et ægteskab af. Det medfører, at flere bliver skilt pga. økonomiske uenigheder.

Det er specielt et problem, når unge mennesker kommer ud i uoverskuelig gæld. Det kan medfører, at de ikke har råd til at stifte familie og uddanne sig, derfor bliver de nødt til at tage et ufaglært job, så de kan få betalt af på deres gæld. Jeg behøver vel næsten ikke at pointere, at dette kan have yderst negative konsekvenser for det danske samfund.

Renteloft på de hurtige lån

Flere af de røde partier ønsker at indføre et renteloft. Renteloftet skal indføres så færre mennesker havner i bundløs gæld. Forslaget giver god mening, da nogle låneudbydere tager så høje omkostninger for deres service, at det ender med årlige omkostninger på 700%

Sammenligningstjenester for lån

Der findes flere forskellige sammenligningstjenester med en oversigt over kviklån. Disse sammenligningstjenester gør det nemmere at finde frem til det billigste alternativ. Derudover skaber de bedre gennemsigtighed i markedet for hurtig lån, da det er muligt at sammenholde flere forskellige lån ud fra vigtige parametrer så som renteniveau, ÅOP, løbetid og lånebeløbets størrelse. Derudover er der det lovpligtige låneeksempel til hvert lån. Al denne information gør det muligt at træffe en mere kvalificeret lånebeslutning, hvis man absolut ønsker at optage et kviklån.

Uddannelse og oplysning

50.000 unge i Danmark er fanget i gældsfælden, og er registreret som dårlig betaler i Danmarks største skyldnerregister RKI. Men unge behøver nødvendigvis ikke at være registreret i RKI for at gældsproblemerne kan have negative indvirkning på livet og livsglæden.

For at undgå at for mange unge bliver fanget i gældsfælden, er det nødvendigt med bedre oplysning og uddannelse. Privatøkonomi skal simpelthen på skoleskemaet i de danske folkeskoler. De danske folkeskolers formål er todelt, dannelse og uddannelse. Derfor vil undervisning i privatøkonomi give god mening. Det er svært at forvente at unge mennesker ganske intuitivt skal forstå begreber, som ÅOP, løbetid og afdrag, hvis de aldrig er blevet undervist i det. Matematikundervisningen berører udelukkende kun privatøkonomien ganske perifert, og det er ikke tilstrækkeligt.

Mere fra Emil

Emil Jørgensen

Iværksætter

Hej :-) Velkommen til min profil. Jeg er netop blevet uddannet som lærer og fra september 2017 begynder jeg at læse min kandidat i cultural sociology. Derudover er jeg iværksætter og driver flere forskellige foretagender. Jeg er bl.a. medstifter af Vitapus og stifter af CSR-Mærket. Vitapus har til formål at gøre forskellige CO2 udl…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere