24.01.2016  |  Klima, miljø og energi

Indspark: Lad biodiversiteten blomstre i den tredobbelte bundlinje

Nu er der for alvor ved at komme fokus på at skabe en vild og mangfoldig natur i Danmark, og det er på tide at virksomhederne vågner op. Især supermarkeder og andre store butikker har meget at vinde ved at lade biodiversiteten blomstre.

I en uge hvor Alternativet udsendte et Naturpolitiske Program, og Københavns Kommune offentliggjorde en Bynaturstrategi, er der for alvor ved at komme fokus på naturen i Danmark. Nu mangler vi bare at få virksomhederne på banen!

Det er nemlig vigtigt at huske på at en indsats for en rig og mangfoldig natur ikke alene er et slagsmål mellem politikere og landmænd, men i høj grad også vedrører virksomheder. For virksomheder lægger beslag på mange arealer i Danmark, med deres butikker, kontordomiciler og lagerpladser. Natur som mange mennesker er i tæt kontakt med hver dag. Disse arealer sagtens kan bruges til at fremme en mere mangfoldig natur, samt give en stærkere fortælling og god bundlinje.

De mest progressive virksomheder er allerede i gang. Her er tre gode eksempler fra udlandet:

I England har butikskæden Marks & Spencer udviklet en hel guide til hvordan deres indkøbscentre kan sikre en høj biodiversitet.

Ligeledes har Nestlé i England, samarbejde med lokale foreninger, anlagt en eng der giver levesteder til sommerfugle.

I Malmø har Emporia-centeret anlagt en tagpark, der bevidst fremmer en høj biodiversitet.

Med udgangspunkt i så enkle og stærke eksempler, rejser spørgsmålet sig hurtigt; hvornår kommer Fields, Fisketorvet, COOP eller IKEA i DK mon i gang med at påtage sig deres del af ansvaret for at revitalisere naturen i Danmark?

Der findes også et eksempel på en supermarkedskæde i Danmark, som arbejder med at blive mere miljøvenlig, nemlig Lidl i Valby, som både laver energibesparelser, mindsker materiale forbruget, sociale tiltag og har et grønt tag. Det ser dog ikke ud til at de arbejder målrettet med rig og mangfoldig natur, så muligheden står stadig åben.

Det interessante er, at der faktisk er god forskningsmæssig opbakning til pointen om at en mere mangfoldig natur ved indkøbscentre giver bedre oplevelser og derfor kan være en god investering for virksomheder. Her et studie af hvad flere træer gør for indkøbsoplevelsen

Eller sat på formel: Biodiversitet => Begejstrede besøgende => Bedre bundlinje 

Det er nu spændende at se hvilke danske virksomheder der mon er kvikke nok til at lade biodiversiteten blomstre i deres tredobbelte bundlinje.

Hvilke virksomheder melder sig, og hvem tør venter? 

Mere fra Rasmus

Rasmus Vincentz

Partner i Habitats ApS

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere