12.01.2018  |  Samfund

Lad os holde spillet i skak med loft over bonus

Indhold fra partner Hvad er dette?

Hos Danske Spil står vi klar til at støtte op om øget ansvarlighed. At leve af at udbyde spil forpligter. Det er vi helt på det rene med, og hos os er det klart, at der ikke er noget spil uden ansvar.

Af Susanne Mørch Koch, adm. direktør i Danske Spil
2017 er slut, og hos Danske Spil er vi i gang med at kigge fremad i 2018.

I starten af det nye år ser skatteministeriet blandt andet på spilloven, og hvordan vi sikrer, at spil forbliver den underholdning, det skal være. Afsættet er de to store undersøgelser om børn og unges spilvaner samt voksnes spilvaner som det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) afsluttede i 2016 for Skatteministeriet.

Hos Danske Spil står vi klar til at støtte op om øget ansvarlighed. At leve af at udbyde spil forpligter. Det er vi helt på det rene med, og hos os er det klart, at der ikke er noget spil uden ansvar.

Et af de steder vi rigtig gerne ser, at der bliver sat ind rent lovgivningsmæssigt er på bonusser. Begge rapporter fra SFI viser, at bonustilbud til spillere er en af de ting, der kan få mennesker, der har et problematisk forhold til spil, til at spille mere. Flere af landets ludomanibehandlingssteder har været ude at anbefale, at man reducerer eller forbyder bonusordninger, og det støtter vi fuldt op i Danske Spil. Der er bare behov for ens regler for alle.

Hos Danske Spil har vi taget nogle bevidste valg omkring bonus. Vi har begrænsninger på, hvor store bonusser vi vil give, og vi udvælger ikke enkeltpersoner, der får bonusser. Det er vi glade for, men det hjælper meget lidt, hvis du som problemspiller har 36 andre muligheder for at få en bonus på helt op til 10.000 kr. hos en anden aktør på spillemarkedet. Derfor er forhandlingerne i skatteministeriet en oplagt mulighed for at få kigget på bonusreglerne.

Der er ikke meget forskning på ludomaniområdet, men det, der er, viser, at bonusordninger er et af de steder, man bør sætte ind, hvis man vil begrænse spilleproblemer. I stedet for at skyde med spredehagl i alle retninger, når det kommer til forebyggelse, bør vi sætte målrettet ind der, hvor forskningen netop viser, det kan gøre en forskel. Hvis man vil have et samlet spillemarked i en mere ansvarlig retning, tror vi, at nye regler for bonus er det rette sted at starte. Derfor er vores nytårsønske i Danske Spil, at bonusser kommer i spil i 2018.

Mere fra Danske Spil

Danske Spil

www.danskespil.dk

Ansvarlighed. Og åbenhed. Danske Spil tager løbende initiativ til en række CSR-tiltag. Væsentlige og velovervejede initiativer der skal sikre, at vi fortsat er den førende og ansvarlige udbyder af gode spiloplevelser til glæde for spillerne og til gavn for samfundet. Det er det, vi i Danske Spil er sat i verden for.  I vores CSR-rapport og…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere