Event

Lancering: ’Dogmeregler for cirkulær anvendelse af plastemballage’

Dansk Erhverv

WWW.DANSKERHVERV.DK

  • csr@DANSKERHVERV.DK
  • 3374 6000
  • BØRSEN, 1217 KØBENHAVN K
Se profil  
Type: Konference
Start dato: 28.08.2018
Start tidspunkt: Kl. 12-16
Sted: Dansk Erhverv, Børsen
Tilmeld  

Dansk Erhvervs Forum for Bæredygtige Emballager præsenterer projektet ’Dogmeregler for cirkulær anvendelse af plastemballage’ til en konference, der byder på en præsentation af nye, cirkulære emballageprincipper med tilhørende prototyper, spændende oplæg,

Ud af 30 europæiske lande har Danmark den laveste genanvendelsesprocent, når det kommer til plastemballage fra husholdninger. Blot 15 % plastemballage genanvendes i Danmark. Vi skal op på 50 % genanvendelse inden 2030.

Designprojektet ’Dogmeregler for cirkulær anvendelse af plastemballage’ er finansieret af Miljøstyrelsens emballagepulje. Projektet er gennemført i et konsortium med partnerne Miljøstyrelsen, Hatch & Bloom (initiativtager), VE2, ARC, PlusPack, Dansk Supermarked, GS1 og Dansk Erhverv. Med projektet vises vejen til øget genanvendelse med konkrete eksempler på bæredygtige og genanvendelige emballager til fødevarer, der sikrer, at en kødbakke bliver til en kødbakke igen. Det handler om fremstilling og forbrug af emballager, som både styrker forretningen og gavner miljøet.

Projektet opstiller syv dogmeregler med tilhørende operationelle designprincipper, der sætter en standard for fremtidens emballager på tværs af værdikæden. Ved at følge dogmereglerne i fremstillingen af ny plastemballage sikres en øgning af den cirkulære genanvendelse på op til 90%. Projektets mål er at vise, at både dogmeregler og designprincipper fungerer i praksis og kan bidrage til en bæredygtig omstilling. Lykkes det, kan vi skabe en forretningsmodel på at genanvende plast fra husholdninger og sammen løfte Danmark op ad ranglisten.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere