11.05.2012  |  Kommunikation

Indspark: Indspark: CSR-loven er en succes

At lytte er vigtigt, når man har med CSR at gøre, skriver CSR-chef Lene Hjorth fra BRF Kredit i denne blog.

Hvem havde forestillet sig at CSR-loven, der blev vedtaget i 2008 ville blive den succes, den er i dag? For selv om socialt ansvar selvfølgelig var en del af virksomhedernes praksis længe, inden loven kom, er det vel i orden at glæde sig over resultaterne. For det er en succes, når CSR bruges professionelt i langt flere virksomheders strategi og branding i dag end tidligere. Og CSR-strategien er heldigvis spredt ud til medarbejderne, der skal bidrage til at løse samfundsproblemerne.
 

Det er oven i købet stuerent at tale om forretningsdrevet CSR. Altså at det sagtens kan lade sig gøre at tage et samfundsansvar, der også kan give effekt på bundlinjen. Nogle vil endda påstå – og jeg er en af dem – at CSR uden værdiskabelse slet ikke er CSR.
Udviklingen er også blevet skærpet af, at virksomhederne på den ene side oplever, at CSR-arbejdet nytter og bibringer noget værdifuldt – og på den anden side af at forbrugerne med deres pres og krav til virksomhederne pusher virksomhederne til at nuancere og alvorliggøre deres samfundsansvar. For det er i høj grad forbrugerne, der er katalysator i CSR-udviklingen i dag!

Vi er ved begyndelsen. Tiden siden 2008 har vist, at der er store muligheder i CSR, og vi har kun set begyndelsen.
Der vil virkelig være noget at hente for den virksomhed, der formår at vække aktivismen hos kunderne, og hvor de i fællesskab – gennem dialog – tager hinandens behov og krav alvorligt. Så vil vi se en ny udvikling, der er langt stærkere og giver langt mere troværdige relationer til kunderne, end reklame og isolerede branding-tiltag nogensinde har kunnet skabe. 
Det helt enestående ved at engagere sig i CSR er netop, at virksomheder og kunder lytter til hinanden, og ”begge sider af bordet” tager hinanden alvorligt i forsøget på at ”gøre det bedre”.

Mere fra Lene

Lene Hjorth

Afdelingsdirektør, koncern CSR

  • Jyske Bank

Bestyrelsesformand for Kofoeds skoleFormand for CSR-kommunikation, Huset MarkedsføringMedlem af bestyrelsen, Det sociale NetværkMedlem af bestyrelsen, SLA, landskabsarkitekterBlogger og klummeskriver, Huset Markedsføring

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere