Lidl er nomineret til CSR Environment Prize 2015

Lidl er blandt de tre nominerede, når CSR Awards uddeler CSR Environment Prize den 7. oktober 2015.

Lidl er nomineret for sin grønne foregangsbutik, der ligger på Sjælør Boulevard i Valby. Butikken har som den eneste dagligvarebutik i Europa opnået en LEED Platinum certificering, der er den højeste certificeringsgrad inden for byggestandarden LEED (Leadership in Energy & Environmental Design). En bedrift, som har imponeret juryen, og har gjort at Lidl blev nomineret i et felt af meget kvalificerede kandidater:

“Europas Grønneste Dagligvarebutik er et meget spændende projekt, som viser vejen for fremtidens supermarkeder.

Juryen har lagt særlig vægt på projektets helhedsorienteret fokus, hvor der ikke kun inddrages de åbenlyse løsninger som energioptimering, men også et fokus på de sociale aspekter, f.eks. ved at lave en fodboldbane og anlægge handicapvenlige stisystemer. Derudover er der et spændende element ifht. cirkulær økonomi, hvor Lidls affald bliver til omdannet til biogas og brugt i deres gaslastbil,” lyder det i juryens indstilling.

Hos Lidl er man rigtig glade for nomineringen:

“Vi ser nomineringen som en stor anerkendelse af vores målrettede arbejde med miljørigtige og bæredygtige løsninger. Vi håber nomineringen kan skabe opmærksomhed og inspirere branchen, så endnu flere vil udvikle og investere i energieffektive- og bæredygtige tiltag”, siger Tina Kaysen CSR-konsulent hos Lidl Danmark.  

Formålet med CSR Environment Prize er at hylde de virksomheder som gør en ekstra indsats for miljøet og har udviklet effektfulde og innovative miljøløsninger. I samarbejde med Vejle Kommune uddeles prisen af erhvervs- og miljønetværket, Green Network, som arbejder for, at netværkets medlemsvirksomheder får mest mulig værdi ud af deres arbejde med forretningsdrevet CSR og bæredygtighed.

Udover Lidl er også De Forenede Dampvaskerier og produktionsvirksomheden Ecophon nomineret til prisen.

Om CSR Awards

  • Det er CSR Fonden, der står bag CSR Awards, som i år afholdes 7. oktober i samarbejde med Vejle Kommune og Green Network. Det er 5. gang prisuddelingen finder sted, og den er en fejring af alle de virksomheder i Danmark, som kombinerer samfundsansvar med forretning.
  • CSR Awards jury består af:

Christian Peter Ibsen, Direktør, Concito

Ella Maria Bisscop-Larsen, Præsident, Danmarks Natur Fredningsforening

Jonas Kroustrup, Chief Resilience Officer, Vejle Kommune

Malene Østergaard, CSR & Environment Director, Danfoss

Rasmus Nedergaard, Senior Manager Environmental Sustainability, LEGO

Om Lidl

  • Lidl åbnede Europas grønneste dagligvarebutik på Sjælør Boulevard i Valby i januar 2015. Butikken har opnået den højeste certificeringsgrad inden for byggestandarden LEED (Leadership in Energy & Environmental Design) og er derfor blevet tildelt en LEED Platinum certificering.
  • Lidl åbnede de første butikker i Danmark i 2005 og har i dag 98 butikker i Danmark og beskæftiger mere end 2200 medarbejdere.
  • Med over 10.000 butikker i 26 europæiske lande er Lidl en af Europas førende dagligvarekæder.

01.12.2023Lidl Danmark

Sponseret

Lidl vinder med strategi for plantebaseret kost

30.10.2023Lidl Danmark

Sponseret

Nyt undervisningsforløb skal inspirere folkeskoleelever til at lave mad med madspildsvarer

25.09.2023Lidl Danmark

Sponseret

Medarbejdere og kunder bakker op om udfasning af tobak i Lidl

06.12.2022Lidl Danmark

Sponseret

Lidl og Hjernesagen: sammen om både hverdag og fest

31.10.2022Lidl Danmark

Sponseret

Lidl certificerer varer til glæde for kunder og bønder

12.09.2022Lidl Danmark

Sponseret

Lidl sørger for forplejning, når de sammen med Plastic Change samler affald i naturen på World Cleanup Day