12.01.2017  |  Klima, miljø og energi

Lidl sælger nu grisekød fra GMO- og antibiotikafrit opdræt

Indhold fra partner Hvad er dette?

Kød fra grise opdrættet med speciel GMO-fri foder og uden brug af antibiotika er nu at finde i køledisken i Lidls butikker landet over.

De nye griseudskæringer hos Lidl kommer fra slagtegrise, som er opdrættet af lokale, danske landmænd under Wiking Meat Systems. Systemet er bygget op omkring et bæredygtigt fokus, som særligt støtter grisenes sundhed og trivsel. Det fortæller direktør i Wiking Meat, Ingo Walterscheid:

”En af hemmelighederne bag vores succes er foderafgrødernes dyrkningsmetode, sammensætning og forarbejdning. Størstedelen af foderet dyrkes af opdrætterne selv eller lokale danske landmænd. Foderet, som er GMO-frit, giver bl.a. slagtegrisene et stærkt immunforsvar og en sund tarmflora. Det betyder, at grisene kan opdrættes uden brug af antibiotika.”

I Lidl er man glad for at kunne tilbyde kunderne endnu flere kvalitetsprodukter med ekstra fokus på dyrevelfærd, og de nye griseprodukter går godt i tråd med kædens opbakning til det kommende dyrevelfærdsmærke, hvor bl.a. mere stiplads og krølle på halen er et krav.

”For os er det vigtigt at være med til at sætte dagsordenen i branchen og bakke op om gode og ansvarlige initiativer. Flere og flere kunder efterspørger i dag at kunne købe varer, hvor god dyrevelfærd og bæredygtighed er i højsædet, og vi har længe arbejdet på at finde den rette samarbejdspartner på dette område. Ved at tilbyde GMO- og antibiotikafrit opdrættet grisekød kan vi nu tilbyde vores kunder et alternativ til konventionel gris”, forklarer CSR-ansvarlig i Lidl, Tina Kaysen.

Alle grise som i dag lander i kølediskene er uden rester af antibiotika, da grise behandlet med antibiotika først slagtes, når antibiotikaene er ude af kroppen. Men griseprodukterne fra Wiking Meat er derimod også opdrættet uden brug af antibiotika, og herudover har grisene levet et bedre liv med mindst 20 % ekstra stiplads og en transporttid på maksimalt 2,5 timer i hele deres levetid.

Grisekødet sælges allerede nu i samtlige af Lidls 105 butikker og findes både som hakket grisekød, nakkekoteletter, stegeflæsk med mere. Det specielle grisekød er tydeligt markeret i køledisken og på emballagen kan kunden orientere sig yderligere om produktet, da opdrætteren fremgår med navn og billede.

Tags: Lidl Danmark

Mere fra Lidl Danmark

Lidl Danmark

www.lidl.dk

Lidl er med sine over 10.000 butikker i mere end 29 europæiske lande en af Europas førende dagligvarekæder. Lidl har i øjeblikket 108 butikker i Danmark. Lidl’s målsætning er at tilbyde kunderne kvalitetsvarer til lave priser. Samtidig vil Lidl løbende udvikle og implementere CSR-aktiviteter som skaber værdi for mennesker, miljø og samfund.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere