04.04.2018 | Navnenyt

Lisbeth Juhl Christensen tager endnu en tørn for verdens børn

Lisbeth Juhl Christensen vil især arbejde med at aktivere FN's Verdensmål i partnerskaber med erhvervslivet

Senior Advisor i det tyske konsulentfirma WMC Healthcare og tidligere adm. i Skandinaviens førende stamcellebank, StemCare A/S, Lisbeth Juhl Christensen, er blevet genvalgt til UNICEF Danmarks bestyrelse.

Hun glæder sig til at tage endnu en ulønnet tørn for FN’s børneorganisation. Især udfordringen med at aktivere FN’s Verdensmål i organisationens partnerskaber med erhvervslivet ligger hende meget på sinde:

”Politikere samt mange ledere og medarbejdere i erhvervslivet forstår vigtigheden af verdensmålene. Men det er stadig uklart for en del, hvordan de konkret kan bruges som ramme. Her har UNICEF en vigtig rolle som facilitator,” siger Lisbeth Juhl Christensen.

Hun understreger, at fremtidige partnerskaber og alliancer handler om meget mere end donationer til UNICEFs arbejde. Parterne skal flytte sig fra passivt til aktivt samarbejde for at kunne skabe langt større værdi.

”Virksomhederne kan ud over økonomisk rygstød, give UNICEF vigtig know-how og muligheder, mens UNICEF omvendt kan bruge sit unikke internationale brand til at åbne døren til markeder, hvor partnernes brand måske endnu ikke er så stærkt,” forklarer hun.

Mere fra UNICEF Danmark

UNICEF Danmark

www.unicef.dk

Om UNICEF DanmarkUNICEF Danmark blev stiftet i 1954 og er en af UNICEFs i alt 34 nationale komiteer. De nationale komiteer arbejder for at udbrede kendskabet til FNs Børnekonvention og for at samle penge ind til UNICEFs arbejde.I 2015 samlede UNICEF Danmark 218 millioner kroner ind til arbejdet for verdens fattige og nødlidende børn. Mange penge kommer fra vores faste bidragydere, som hver må…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere