23.09.2016  |  Klima, miljø og energi

Mød tunesiske tekstilproducenter

Indhold fra partner Hvad er dette?

27. og 28. september besøger delegerede fra den tunesiske tekstilbranche Herning og København.

Den 27. og 28. september besøger 26 tunesiske tekstilvirksomheder Herning og København. De 26 virksomheder har haft stor succes på internationale markeder og producerer og leverer tekstiler til alt fra kendte mærker som PRADA, Hugo Boss og Tiger of Sweden, som til supermarkedskæder som Carrefour og Auchan. Det er virksomheder af meget forskellig størrelse fra 25 til over 1.000 ansatte.

Der er sket meget i den tunesiske tekstilindustri, fx producerer flere af de deltagende virksomheder økologiske produkter. En stor del af virksomhederne er ligeledes ISO certificerede eller har OEKO TEX-Standart certifikat, som er verdens førende sundhedscertifikat, der stiller høje krav til indholdet af kemiske stoffer i produkter.

I modsætning til andre lande, der er kendt for billig produktion af tekstiler, har Tunesien haft held med at etablere et reelt demokrati. Tunesien har ligeledes haft undervisningspligt i flere årtier, hvilket har medført, at stort set alle tunesere kan læse og skrive. Derudover har Tunesien et velorganiseret arbejdsmarked, hvor både medarbejdere og arbejdsgivere er organiserede og en del af kollektive overenskomster.

Den 27. september fra kl. 09.30 til kl. 16.30 i Messecenter Herning, Auditoriet i hovedbygningen ved Indgang Vest, P-Vest.

Den 28. september fra kl. 09.00 til kl. 14.00 i Bella Center: Comwell Conference Center, Indgang 2, 1. sal, Ballroom 180/181.

Besøget afsluttes med reception kl. 16.00 hos NJORD Law Firm, Pilestræde 58, 1112 København K.


Der er fri adgang, og alle er velkommen. 
Hvis du ønsker at booke møde med en specifik virksomhed, kan du kontakte Moncef Barhoumi.

Moncef Barhoumi 
moncef@dansk-tunesisk.dk
Tlf. +45 22 40 11 60

Læs mere om eventet og de 26 virksomheder her.

Mere fra Dansk Mode & Textil

Dansk Mode & Textil

www.dmogt.dk

Dansk Mode & Textil, eller DM&T i daglig tale, har været branchens naturlige omdrejningspunkt siden 1895, og er i dag en moderne branche- og arbejdsgiverorganisation med indsigt i medlemmernes hverdag og de udfordringer, branchen står over for.  DM&T repræsenterer mere end 300 virksomheder, som dagligt nyder godt af DM&T’s faglige rådgivning, inspiration, netværksdannelse…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere