09.05.2017  |  Samfund

McDonald's Odense donerer igen præmier til global Fairtrade-kampagne

Indhold fra partner Hvad er dette?

Partner bag Fairtrade By Odense herunder McDonald's Odense donerer igen i år præmier i forbindelse med World Fairtrade Challenge. Peter Rahbæk Juel, borgmester og fmd for Fairtrade By Odense glæder sig over den lokale opbakning til kampagnen

Vær med i vores quiz om Fairtrade og vind lækre præmier. Sådan lyder budskabet fra partnerkredsen bag Fairtrade By Odense, som i forbindelse med den globale event World Fairtrade Challenge afvikler en konkurrence på nettet. McDonald's Odense har igen i år doneret præmier til kampagnen. Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for Fairtrade By Odense glæder sig over den lokale opbakning til kampagnen.

I perioden 8. - 14. maj sættes der på globalt plan fokus på Fairtrade gennem kampagnen World Fairtrade Challenge. Lokalt i Odense afvikler Fairtrade By Odense en konkurrence på nettet, hvor deltagerne kan vinde præmier doneret af partnere i Fairtrade By Odense.

Den fortsatte lokale opbakning glæder Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for Fairtrade By Odense:
- Det er ganske enkelt en fornøjelse igen i år at ser, hvordan vores partnere i Fairtrade By Odense herunder fra Skibhusområdet bidrager aktivt til kampagnen med tid, viden og præmier. Det vidner om et stort odenseansk engagement i forhold til etisk handel, siger Peter Rahbæk Juel.

Det er tredje år McDonald's Odense støtter en kampagne under Fairtrade By Odense, så fairtrade er ikke et nyt emne for supervisor ved McDonald's Odense Christopher Bansmann:

- I en årrække har vores kaffe og te været fairtrade, hvilket bl.a. understøtter, at bønderne har rent drikkevand, skolegang for deres børn samt bedre boliger. Så vi siger ja tak til fairtrade og er kun glade for, at der med kampagnen kommer mere fokus på fairtrade i Odense, siger Christopher Bansmann.

Partnere i Fairtrade By Odense har doneret masser af gode præmier til kampagnen:

  • Café Fyrtøjet: 1 cafébesøg for 2 pers. (2 retter fra cafékortet, 2 drikkevarer og 2 Fairtrade-kaffe).
  • Kvickly Dalum: Fairtrade-produkter til en værdi af 1.000 kr.
  • Scandic Odense: 1 overnatning inkl. morgenbuffet for 2 pers. på valgfrit Scandic Hotel.
  • Nelle’s Coffee & Wine: 1 gavekort på 400 kr.
  • Café Mauritz: 1 gavekort på 1.000 kr.
  • Den Smagløse Café: 6 stk. gavekort til Fairtrade kaffe/the á 250 kr.
  • Merkur Andelskasse: 2 gavekort á 1.000 kr. til Fairtrade-produkter.
  • Kieler Entreprice A/S: 2 gavekort til Dinner Deluxe hos Pasfall.
  • McDonald’s i Odense: 200 kaffekort à 10 kr.

Alle er velkommen til at deltage i konkurrencen. Det eneste du skal gøre er, at deltage i en online quiz med otte spørgsmål om Fairtrade. Det lyder måske svært, men er ret let, fordi den viden, du skal bruges, er lige ved hånden i kampagnematerialet. Find quizzen, få hjælp og udfyld den senest den 15. maj via www.odense.dk/FairtradeByOdense.

World Fairtrade Challenge er en international kampagne med over 20 deltagende lande. I Danmark organiseres World Fairtrade Challenge af Fairtrade Mærket (se www.fairtradechallenge.org).
I Odense støtter partnere bag Fairtrade By Odense aktivt op om kampagnen bl.a. ved at donere præmier til kampagnens konkurrence. Læs mere:  www.odense.dk/FairtradeByOdense

Yderligere oplysninger:
Peter Rahbæk Juel
, borgmester og fmd. for styregruppen for Fairtrade By Odense og fmd. for Odense Bæredygtighedsråd: tlf. 30 51 31 15
Christopher Bansmann, supervisor ved McDonald's Odense: tlf. 22 31 32 51
Torben Jarlstrøm Clausen, projektleder for Fairtrade By Odense, Odense Kommune, Bæredygtighedssekretariatet, tlf. 24 59 76 56 / tjc@odense.dk

Mere fra Odense Bæredygtighedsråd

Odense Bæredygtighedsråd

www.odense.dk/Baeredygtighedsraad

Odense Bæredygtighedsråd arbejder for at skabe nye bæredygtige løsninger i Odense. Rådet er bredt sammensat af personer fra både private og offentlige aktører, som har kompetencer indenfor miljø, sundhed, økonomi og sociale forhold.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere