s Menneskerettigheder – sådan kan du dokumentere arbejdet | CSR.dk

08.07.2016  |  Menneskerettigheder

Indspark: Menneskerettigheder – sådan kan du dokumentere arbejdet

FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv er lige fyldt fem år. Men hvordan dokumenterer din virksomhed, at den respekterer menneskerettighederne?

EU-landene og en række lande verden over, herunder Chile, Ghana og Kina er i fuld gang med at bringe retningslinjerne i anvendelse. Erhvervslivet leder imidlertid feltet og en lang række af verdens ansvarlige virksomheder er i fuld gang med at implementere. Omsider har vi fået et fælles referencepunkt for, hvad vi selv skal gøre som virksomheder, og hvad vi kan forvente af enhver anden virksomhed.

Men det er stadig så tidligt i udviklingen, at mange spørger sig selv: Hvad er tilstrækkeligt? Hvordan dokumenterer jeg overfor mine kunder, at min virksomhed respekterer menneskerettighederne? Hvordan tjekker jeg, om mine leverandører har implementeret FN’s Retningslinjer. De spørgsmål vil dette indlæg søge at kaste lys over.

Systemkrav
Inspireret af virksomheders miljøledelse har FN’s Retningslinjer (UNGPs) introduceret en ledelsesstandard på menneskerettighedsområdet; et systemkrav. Det er derfor væsentligt at virksomheder kan dokumentere, at de faktisk arbejder efter dette system.

For at ”respektere menneskerettighederne” skal en virksomhed kunne vise:

  1. At den har en menneskerettighedspolitik, der opfylder de fem krav i UNGPs princip 16. Da ét af kravene er, at politikken skal offentliggøres, er det let at tjekke om en virksomhed møder det første krav.
  2. At den udviser nødvendig omhu i forhold til menneskerettighederne – på engelsk defineret ved, at virksomheden etablerer og driver ”human rights due diligence”. Virksomheden skal identificere eller kortlægge, hvad den har af mulige og aktuelle risici såvel som negative indvirkninger på menneskerettighederne i sine forskellige aktiviteter og operationer. Den skal også kunne beskrive, hvad den gør for at forebygge og afbøde sådanne indvirkninger.

    En vigtig brik i dette arbejde kan på dansk kaldes en menneskerettighedsvurdering eller, på engelsk, en ”human rights impact assessment”. Ifølge UNGPs princip 21 skal vurderingen kunne kommunikeres ikke alene til de personer, der måtte blive udsat for de negative indvirkninger, men også andre relevante interessenter, herunder investorer eller kunder. Det er med andre ord legitimt at spørge til sådanne vurderinger – og forvente af forretningsrelationer, at de kan dokumentere dette arbejde.
     
  3. At den giver adgang til oprejsning til de personer eller persongrupper, der oplever negative indvirkninger på deres menneskerettigheder. Dette skal ske gennem effektive klagemekanismer. UNGPs princip 31 fastlægger otte kriterier for, hvornår en klagemekanisme er effektiv. Med den rette træning vil mange hurtigt kunne fastslå, om en virksomhed har tilgængelige og effektive klagemekanismer ud fra, hvordan virksomheden kommunikerer om disse på hjemmesider og lignende.

For mange virksomheder vil det fortsat være relevant at overveje, om eksterne interessenter ved et besøg på hjemmesiden og opslag i CSR-rapporter eller lignende får det indtryk, at de tre systemkrav mødes eller, at der arbejdes på sagen.

Resultatkrav
UNGPs handler ikke om at etablere et system for systemets skyld. Det er konkrete forandringer for konkrete mennesker – f.eks. medarbejdere, kunder, forbrugere eller lokalsamfund – der er målet.

Disse forandringer sker først, hvis virksomheden handler på de risici, den identificerer.

Som forklaret under punkt 2 oven for stilles der krav til virksomheden om at kunne beskrive og dele information om risici. Det er de færreste virksomheder, der endnu kan dokumentere, at de respekterer menneskerettighederne i praksis, og vi må forvente at der går nogle år, før de er klar til at vise konkrete vurderinger for alle deres forskellige lokationer eller aktiviteter. Men de første vurderinger – typisk for hovedkontoret, udvalgte aktiviteter eller udvalgte lokationer – forventes at ligge klar snart.

Det betyder, at vi kan begynde at bede hinanden om dokumentation for, at systemkravet mødes, f.eks. ved at bede om indsigt i resultaterne af en virksomheds menneskerettighedsvurdering. Den vurdering skal ifølge UNGPs princip 21 kunne forvisse os om, at virksomheden møder sit ansvar.

Det leder os til det næste: Hvordan sikrer vi dette? Neden for følger en række metoder, man kan benytte til at spottjekke kvaliteten af en virksomheds menneskerettighedsvurdering:  

  1. Virksomheden har eksplicit forholdt sig til negative indvirkninger på alle 48 rettigheder, jfr. UNGPs princip 12.

    Selv om en virksomhed vurderer, at den ikke er i risiko for negativt at indvirke en given rettighed, er det god skik at virksomheden angiver, hvorfor den mener, at den ikke har sådanne indvirkninger. På den måde dokumenterer virksomheden, at den har overvejet alle 48 menneskerettigheder, selvom den i sidste ende f.eks. konkluderer, at 28 af dem ikke er relevante.

    Da både kontekst og aktiviteter konstant forandrer sig, ligesom vi bliver klogere undervejs, er det mangelfuld risikostyring ikke kontinuerligt at forholde sig aktivt til alle rettighederne.

    F.eks. havde rederibranchen, indtil alle rettigheder kom i spil, ikke forholdt sig eksplicit til ’retten til at søge asyl’, som aktuelt kan være meget udfordrende for rederne.
     
  2. Virksomheden beskriver som minimum handlinger, der forebygger og afværger negative indvirkninger på menneskers rettigheder, hvor enhver virksomhed med ansatte vil være i risiko for negative indvirkninger.

    Som nævnt bør virksomheder tage alle rettigheder i betragtning, når de identificerer deres egne risici. Der er også visse rettigheder, som alle virksomheder med ansatte vil have mulige negative indvirkninger på. Virksomheder bør derfor som minimum kunne beskrive, hvad de gør for at undgå og håndtere deres mulige negative indvirkninger på:
  • Retten til ikke-diskrimination
  • Retten til arbejde
  • Retten til lige løn for lige arbejde
  • Retten til en leveløn
  • Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø
  • Retten til lige muligheder til forfremmelse
  • Retten til hvile, fritid og betalt ferie
  • Retten til at forme og deltage i fagforeninger, og retten til at strejke
  • Retten til social sikkerhed, inklusive social forsikring
  • Retten til beskyttelse af mødre før og efter fødsel
  • Retten til sundhed
  • Retten til materiel vinding fra opfindelser
  • Retten til beskyttelse af ophavsrettigheder
  • Retten til ikke at blive udsat for nedværdigende behandling
  • Retten til privatlivets fred
  • Retten til ytringsfrihed
  • Retten til informationsfrihed
  • Minoritetsrettigheder (kultur, religiøs praksis og sprog)
     
  1. Virksomheden fremhæver sine alvorlige negative indvirkninger – som minimum dem der kendetegner den pågældende branche.
    De engelske begreber, der bruges i UNGPs og i rapporteringsøjemed er henholdsvis ”severe” og ”salient adverse impacts”. Til eksempler er det oplagt, at virksomheder i fødevareindustrien forholder sig til ”retten til passende mad” og ”retten til sundhed”; i teleindustrien ”retten til at deltage i den teknologiske udvikling”, ”retten til informations- og ytringsfrihed” og ”retten til privatlivets fred”; og i medicinalindustrien ”retten til sundhed”, ”retten til informeret samtykke ved medicinske forsøg” og ”retten til privatlivets fred”.
     
  2. Virksomheden forholder sig til mulige negative indvirkninger på de rettigheder, som det land, den opererer i, er særligt udfordret på.  
    Hvis en given stat har særlige udfordringer på f.eks. fire rettigheder, vil denne mangelfulde beskyttelse af rettighederne typisk betyde, at virksomheder, der opererer i det pågældende land, har mulige negative indvirkninger på de pågældende rettigheder. Derfor vil en vurdering, der ikke tager højde for dette, risikere at overse oplagte risici for negative indvirkninger. Når Danmark (ligesom alle andre lande) hvert fjerde år bliver eksamineret på menneskerettighederne i FN-systemet, modtager vi til eksempel ofte kritik i forhold til ”retten til ikke-diskrimination”. En dansk virksomhed bør derfor aktivt forholde sig til mulige negative indvirkninger på denne rettighed.
     

Potentialet er stort
For virksomheder giver UNGPs på den korte bane svar på mange spørgsmål. Hvad skal vi som minimum gøre for at udvise ansvarlig virksomhedsadfærd? Hvor langt går vores ansvar? Hvad kan vi forvente af vores leverandører? Hvad kan vi forvente af de virksomheder, vi investerer i? Minimumsstandarden er ikke omkostningsfri, men den er i det mindste veldefineret og global, og den hjælper os til at identificere risici, vi hidtil har været blinde for.

På den længere bane vil standarden give væsentlige fordele: Der er en unik mulighed for at simplificere og ensrette de krav, vi stiller til hinanden. Vi kan på sigt møde alle vores kunders krav med en veldefineret indsats og skal ikke bruge store ressourcer på at svare forskellige kunders individuelle krav. Og vi stiller ikke krav, som er urimelige, men vi peger på den standard, som i forvejen forventes af alle virksomheder. Vi følger den standard, som alle stater har forpligtet sig til at bruge i relation til årsrapportering, offentlige indkøb og finansielle støtteordninger og er dermed på forkant med loven – og klar når den kommer.

Vi vil se konkrete og målbare forandringer på jorden – forandringer, der giver mening i den lokale kontekst. Vi får med andre ord et globalt ”level playing field”. Implementeringen bliver lokal og kontekstafhængig, men systemet er det samme.

Mere fra Sune

Sune Skadegaard Thorsen

CEO & Senior Partner

Sune Skadegaard Thorsen er stifter og direktør i GLOBAL CSR. Han har siden 1996 arbejdet professionelt med CSR, som en af de første pionerer på området. Med en baggrund som erhvervsadvokat har Sune internationalt været én af de ledende kræfter i at gøre ansvaret for social bæredygtighed pragmatisk og operationelt gennem menneskerettighederne. Sune er således en af grundlæggerne af den princip-base…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere