Baggrund: Menneskerettigheder er på vej ind i virksomhederne
Langsomt men sikkert maser menneskerettighederne sig ind i kernen CSR-arbejdet. Og med god grund: der er stigende krav fra lovgivere, stigende opmærksomhed fra interessenter og hvis man får overblik, kan man få lukket nogle risiko-huller.
Fem år efter FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv officielt blev lanceret, er antallet af virksomheder, som arbejder seriøst med området, ikke imponerende. I hvert fald ikke hvis man spørger Dante Pesce.
Dante Pesce er en del af FN’s Working Group on Business and Human Rights, en rejsende fem-mandshær, som skal promovere udbredelsen af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Ved Dansk Industri og Udenrigsministeriets fælles konference om ”Human rights, sustainable development and the role of business” i september 2016, fortalte han, hvordan der på verdensplan stadig er alt for få virksomheder, som forholder sig til hvordan deres forretningsaktiviteter påvirker menneskerettigheder.
Den første hurdle, der skal overvindes er, at komme væk fra forestillingen om, at arbejdet med menneskerettigheder handler om hjertets godhed.
Voksende krav og forventninger
”Det handler ikke om at være flink. Det handler om business og rettigheder,” sagde Dante Pesce. Andre taler om risici: at hvis man ignorerer menneskerettigheder så blotter man en flanke, og udsætter sit selv for angreb på både omdømme, økonomi, drift og jura. Og så er der de voksende krav i lovgivning, hvor det vigtigste er EU’s direktiv om ikke-finansiel rapportering, som i Danmark er implementeret gennem årsregnskabslovens paragraf 99A. Den beder store virksomheder om at rapportere om deres processer for at udvise nødvendig omhu inden for menneskerettigheder. Det som man på business-dansk også kalder due diligence.
Det, en due diligence skal gøre, er at sikre, at virksomheden forstår, hvordan dens aktiviteter påvirker mennesker, der er involveret i eller bliver berørt af, konsekvenserne af disse aktiviteter. Bliver deres menneskerettigheder påvirket negativt? Og her taler vi ikke kun om medarbejdere, men også om f.eks. lokalsamfund og medarbejdere hos underleverandører og kunder.
Med due diligence ved man mere
En nyligt offentliggjort britisk undersøgelse af arbejdet med menneskerettigheder i 150 virksomheder fra hele verden viste, at due diligence-processer hjælper virksomheder med at undgå blinde vinkler.
Kun 19 procent af virksomheder, som ikke havde lavet en due diligence på menneskerettigheder, kunne få øje på steder, hvor deres aktiviteter påvirkede menneskerettigheder. I samme gruppe var der 29 procent, som identificerede negativ på- virkning af menneskerettigheder hos f.eks. leverandører og kunder. Havde virksomhederne til gengæld gennemført en egentlig due diligence på menneskerettigheder, så var tallene henholdsvis 77 og 74 procent.
Mange skubber på
Udover FN’s egen arbejdsgruppe er der en række andre initiativer, som prøver at fremme og støtte brugen af retningslinjerne for menneskerettigheder og erhverv. En del af dem var til stede ved CR Reporting & Communications Summit, som Ethical Corporationarrangerede, midt i oktober 2016.
F.eks. Executive Director for Business and Human Rights Resource Centre, Phil Bloomer, som kom med en opløftende status:
”Vi følger over 6.000 virksomheder tæt, og vi kan se, at de benchmarks, selskaberne sætter i forhold til deres menneskerettighedspolitikker og indsats generelt, har flyttet sig i den rigtige retning. Det siger også noget om, hvordan virksomhederne reagerer overfor anklager på det her punkt; at det klart er noget, der har fået mere betydning”, sagde han.
Organisationen Shift, som også arbejder for at understøtte FN’s retningslinjer, pegede på, at det er fuldt ud muligt at gå i gang med at bruge retningslinjerne, uanset størrelse:
”Retningslinjerne er noget, virksomheder i alle størrelser og på alle stadier kan bruge og få noget ud af at gennemgå. Det er nogle specifikke spørgsmål, som har relevans i alle brancher, og specielt for de større virksomheder kan principperne være en hjælp til at adressere deres mest alvorlige sager. Og så kan de lære alle, at det ikke handler om at skrive den perfekte rapport; det handler om at være transparent og proaktiv”.
Benchmark på vej
Sidste nye initiativ til at drive arbejdet med menneskerettigheder i virksomheder frem er førsteudgaven af et benchmark udviklet af Business and Human Rights Resource Centre. Det bliver lanceret i 2017, men arbejdet har været i gang siden marts i år.
Benchmarket, som går under navnet CHRB (The Corporate Human Rights Benchmark), kommer til at sammenligne virksomheder på vægtede kriterier for de delelementer, som også indgår i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Det er politikker, integration af politikker og due diligence, adgang til klagemuligheder, hvordan virksomheden arbejder med at mindske kendte påvirkningen, og hvad de gør, hvis de mødes af beskyldninger om alvorlig negativ påvirkning af menneskerettigheder. Planen er, at det skal udkomme en gang m året, og til sidst omfatte de 500 største, børsnoterede virksomheder i verden.