Mere end audits: Gennemsigtighed og samarbejde er fremtiden

Forventningerne til at store virksomheder fortæller åbent om aktiviteterne i deres leverandørkæde vokser, og virksomhederne søger sammen for at finde løsninger på problemer som er for store til, at man kan løse dem alene.

Foto: Sasha Lezhnev/Enough Project/Flickr.

21.06.2016

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Virksomheder er i dag i stigende grad afhængige af globale leverandørkæder. Ifølge World Economic Forum er kæderne en central faktor i en globaliseret økonomi og har skabt millioner af nye jobs, som har hjulpet med at få mange millioner mennesker ud af ekstrem fattigdom. Men i de samme værdikæder er der kroniske udfordringer, hvis man som virksomhed gerne vil sikre sig, at ens aktiviteter ikke påvirker menneskerettigheder, miljø og klima negativt.

Der er et skift i gang hos frontløberne inden for bæredygtige leverandørkæder. Hvor man for fem år siden nok kunne se forskelle i hvor omfattende og kvalificerede virksomheders supply chain-programmer var, så handlede de alle om at udvikle code of conducts, indbygge kravene i samarbejdet med leverandørerne og efterfølgende auditere om kravene blev overholdt. Det handlede om at kontrollere sin risiko og holde stien ren.

I dag er der ikke kun en skala for hvor god man er til regler og audits. Der er en helt ny skala, som handler om at skabe forandring. Her taler man ikke om risikostyring, men om reelle forbedringer af vilkår hos leverandører og minimering af negativ påvirkning af miljø og mennesker. Og valutaen i det spil er ikke audits, men samarbejde og åbenhed.

Intet nyt er faktisk ikke godt nyt
Der var måske engang, hvor virksomheder kunne afgrænse sig fra at tage ansvar for aktiviteter uden for deres egne aktiviteter, med den begrundelse at det kunne de ikke kontrollere. I dag forventer omverdenen, at virksomhederne sikrer sig, at de ikke gennem deres indkøb (og andre samarbejder) bidrager til negativ påvirkning af menneskerettigheder og miljøskader.

Den britiske Moden Slavery Act og EU-Komissionens kommende krav om certificering af konfliktmineraler er eksempel på forventinger omsat til lovgivning. Talløse historier om bloddiamanter, om selvmordsrater i produktionen af elektronik i Kina, om børnearbejde og brandfælder i tekstilindustrien truer med at give uregelmæssigheder i forsyningskæderne og skader på omdømmet hos mærkevareproducenterne.

Vejen frem er mere åbenhed. Man skal kunne spore sine indkøb tilbage til kilden, så man kan sætte målrettet ind hvis der opstår problemer. Men det handler også om at kunder og investorer skal kunne sammenligne virksomhedernes indsats og straffe og belønne dem som fortjent.

Hvis man vil sælge sine varer i det britiske stormagasin Selfridges skal man blive en del af den digitale platform Sedex, som gør sporing i leverandørkæden muligt. Et andet eksempel er danske Danwatch’s projekt med at udvikle en open source søgemaskine for produkters vej fra produktionsland til f.eks. detailhandlen i Danmark.

”Kompleksiteten i varekæder er høj, og sagen er jo, at alle har interesse i at øge gennemsigtigheden for det er i høj grad de samme data som forbrugeren kan vurdere sin vare ud fra, som virksomheder kan og skal bruge til at optimere deres egen værdikæde – så jo enklere og jo mere effektivt jo bedre for alle,” forklarer Louise Voller, chefredaktør på Danwatch.

Audits virker ikke godt nok
Baggrunden for, at virksomhederne er begyndt at kigge efter andre løsninger end egne code of conducts og audits, er, at succes på den gamle skala ikke har stor nok effekt.

Tag nu den hollandske elektronikgigant Philips. Deres måde at arbejde med bæredygtighed i supply chains bruges som benchmark, som andre måler sig op i mod. De får en score på 99% i Dow Jones Sustainability Index for bæredygtige leverandørkæder og udnævnes år efter år af ansvarlige investorer i Holland som de bedste.

Men som Marcel Jacobs, leder af Philips arbejde med leverandører, forklarede da CSRLink holdt konference om ansvarlige indkøb i maj 2016, så har deres arbejde ikke for alvor ændret noget.

”Vi har lavet virkelig mange audits, men vi syntes ikke at det førte til de store ændringer ude hos  lverandørerne. Så lagde vi træning og kapacitetsudvikling ind i programmerne, men det førte heller ikke rigtig noget med sig.”

Så nu prøver de noget nyt. Væk fra den standardiserede model til en mere samarbejdsorienteret og differentieret løsning, hvor indsatsen hos den enkelte leverandør styres af individuelt tilpassede KPI’er, som følges op på hver måned i en KPI-tracker. Det giver gennemsigtighed og øget kontakt mellem kunde og leverandør.

En model for fordeling af ansvar i leverandørkæder

En gruppe under World Economic Forum har over de seneste to år arbejdet på at kortlægge og udvikle en ideel model for, hvordan man arbejder med ansvar i leverandørkæder.

Præmissen for arbejdet har været, at man er nødt til at finde veje til at imødekomme menneskerettighedsudfordringer i leverandørkæderne, så man kan komme videre fra det punkt, hvor alle kigger på en lille bid af kagen, men ingen får løst problemet. En anden præmis har været, at det næppe kan være virksomhedernes ansvar alene.

Resutlatet af arbejdet giver nogle indikationer på, hvordan fremtidens arbejde med leverandørkædeansvar kan se ud. Modellen er blevet kaldet ”Shared Responsibility” og har fire kritiske komponenter:

  • Løsningerne skal findes på brancheniveau og involvere både private og offentlige aktører.
  • Et fuldt billede af udfordringerne i hele branchens værdikæde skal etableres. Til gengæld skal kortlægningen ikke forbindes med økonomisk ansvar.
  • Fastlægning af omkostningerne og den nødvendige indsats med en grundlæggende accept af at hverken virksomheder eller regeringer kan afholde alle udgifterne.
  • Samarbejdsprojekter der fordeler ansvar for at løse opgaverne ligeligt mellem de centrale aktører.

Ideer og metoder foldes ud gennem eksempler og gode råd i en anbefalelsesværdig kort rapport med titlen”Shared Responsibility:A New Paradigm for Supply Chains”, udgivet af World Economic Forum.

Audits forsvinder ikke
Philips nye supplier set-up er et godt eksempel på at ideen om auditering og krav gennem codes of conduct ikke er på vej ud med badevandet. Det forklarede Jason Kibbey, som er leder af the Sustainable Apparel Coalition, en sammenslutning af virksomheder der står for omkring 40 procent af alt tøj og sko på verdensmarkedet, under et interview med CSR.dk til Copenhagen Fashion Summit:

”Audits forsvinder ikke, de skal bare se meget, meget anderledes ud. Det er generelt accepteret at audits som vi kender dem ikke kan matche den udfordring vi står over for. Vi skal ud i evalueringer på en større skala og et fokus der ikke handler om at gøre det der skal til for at overholde loven, men det, som gør at vi bliver bedre og bedre over tid,” sagde han.

Ved et møde arrangeret af Mærsk, Dansk Industri og NGO’en BSR var det da også i høj grad stadig code of conducts of audits, som var på programmet. Her var differentiering af indsatsen afhængigt af den enkelte leverandørs performance, og en diskussion af hvor dybt i leverandørkæden man arbejder på programmet.

BRANCHESAMARBEJDER VINDER FREM
Brancheinitiativer er populære og effektive når det handler om at få løst lidt flere af problemerne i en given værdikæde. Den globale smykkebranche er f.eks. gået sammen om at etablere bl.a. fælles standarder og fælles certificering af leverandører i smykkeværdikæden. Det sker gennem ”TheResponsible Jewellery Council” (RJC), som repræsenterer hele branchen lige fra minedrift til smykkemærker som Tiffanys og Pandora.

Gennem den fælles indsats rammer RJC 7.500 lokaliteter og over 350.000 medarbejdere. Organisationens krav til leverandører diskuteres i en komité som har 14 medlemmer  fra eksterne stakeholders og 14 medlemmer fra industrien.

Dette - og mange andre brancheinitiativer - er i følge World Economic Forum vejen frem. (Se faktaboks)

Bureau Veritas

Sponseret

Understand Climate Footprint Calculations – LCA, EPD, PEF and the GHG Protocol Explained

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

09.09.2025Etisk Handel Danmark

Sponseret

Ny guide: Gør en forskel med dit kaffeindkøb

09.09.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Fra kaffecykel til millionforretning

08.09.2025BSR

Sponseret

Mining and the Just Transition: Putting People at the Center of the Energy Transition

04.09.2025CSR.dk

Fødevarestyrelsen finder grove brud på økologiregler hos Nordic Sugar

29.08.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electric lancerer fremtidens I/O-system

21.08.2025Etisk Handel Danmark

Sponseret

En ny dansk alliance for grøn energi går sammen om at løse problemer i værdikæden

13.08.2025Merkur Andelskasse

Sponseret

Esg-scoren er kejserens nye, sorte klæder

30.07.2025DTU

Sponseret

Styrk dine kompetencer i produktions- og forsyningskæder

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Byggeriets Samfundsansvar
Kursus
Masterclass 2: Konfliktforebyggelse og konstruktiv konflikthåndtering i byggebranchen – København

Hvordan kan jurister og advokater hjælpe med at forebygge konflikter i bygge- og anlægsbranchen? Og hvordan kan de konkret bidrage til de gode løsninger, når det er gået galt?

Dato

11.09.2025

Tid

09:00

Sted

Valencia, Danske advokater, Vesterbrogade 32, 1620 København

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Ledelse og facilitering af bæredygtig udvikling

Bæredygtighed, cirkulær økonomi og FNs verdensmål. Disse begreber skal alle virksomheder og organisationer forholde sig til, og det er en ledelsesopgave at vurdere hvordan og hvornår. Statsgodkendt uddannelsesforløb med ECTS-point.

Dato

11.09.2025

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

JUC SERVICE ApS
Kursus
Planer og miljølovgivning

Kurset skal med udgangspunkt i planloven og miljøvurderingsloven, give viden om miljøvurdering af kommuneplaner og lokalplaner. Kurset vil også berøre miljøvurdering af andre planer og programmer.

Dato

11.09.2025

Tid

09:30

Sted

JUC, Axelborg - Vesterbrogade 1620 København V

Etisk Handel Danmark
Webinar
Masterclass: ESG og globale værdikæder – bliv klar til fremtidens krav (2025)

Webinar: Introduktion til bæredygtighedslovgivning og ansvarlig handel i globale værdikæder

Dato

11.09.2025

Tid

10:00

Sted

Online

SUSTAINX ApS
Webinar
Gør ambitioner til handling med en transitionsplan

Webinaret klæder dig på til at vurdere, hvordan din virksomhed kan arbejde strategisk med klimatransitionsplaner.

Dato

11.09.2025

Tid

10:05

Sted

Teams

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
NIS2 for topledelse og bestyrelsesmedlemmer

NIS2 kræver, at ledelse og bestyrelsesmedlemmer uddannes i grundlæggende cybersikkerhed. Fra store bøder og fratagelse af lederrollen kan blive konsekvensen for ledelsen, hvis der ikke er styr på sikkerheden, når NIS2 bliver implementeret i Danmark.

Dato

12.09.2025

Tid

09:00

Sted

Online