13.07.2018  |  Medarbejder

Mere information til udenlandske virksomheder skal forhindre regelbrud på arbejdsmarkedet

Udenlandske virksomheder og ansatte mangler viden om reglerne og forholdene på det danske arbejdsmarked. Derfor udsender Beskæftigelsesministeriet en pixibog.

Beskæftigelsesministeriet har netop lanceret en ny pixibog og folder med information om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked. Materialet skal give udenlandske virksomheder og ansatte en bedre indsigt i den danske lovgivning om arbejdsmiljø. Det skal forhindre at regler bliver overtrådt og rettigheder undertrykt.

”Jeg er glad for, at vi nu er klar med nyt informationsmateriale, der kort og præcist fortæller om de vigtigste regler om blandt andet krav til sikkerhed og ret til hvile, ferie og løn”, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Pixibogen skal gøre det nemmere for personer og virksomheder med andre baggrunde at navigere og orientere sig i det danske system.

Læs også: Undersøgelse af arbejdsforholdene i 139 lande tegner dystert billede

Målet er samtidig, at flere virksomheder overholder kravet om at anmelde sig i Registreret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

”Vi må ikke glemme, at nogle virksomheder kommer fra lande med en arbejdskultur, der er fundamentalt anderledes end i Danmark. Det kan derfor være en stor omvæltning for de udenlandske virksomheder at navigere i reglerne, og vi har som samfund pligt til at hjælpe dem bedst muligt på vej”, forklarer ministeren.

Den nye pixibog er et produkt af den øgede kommunikationsindsats, der er en opfølgning på oprettelsen af håndhævelsesdirektivet. Her er den fornemmeste opgave at sikre, at flere udenlandske virksomheder kender til og overholder reglerne på det danske arbejdsmarked.

- EST

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere