31.01.2011  |  Supply chain

Miljøansvarlig leverandørstyring

Mange virksomheder er usikre på, hvordan de bedst fremmer miljøansvar i leverandørkæden. Derfor har Dansk Initiativ for Etisk Handel sat fokus på emnet i en ny guide til danske virksomheder. Guiden giver konkrete råd og redskaber til, hvordan man kan gribe arbejdet an.

En stor del af arbejdet med samfundsansvar i globale leverandørkæder fokuserer på menneske- og arbejdstagerrettigheder, såsom børnearbejde, uforsvarlige arbejdsforhold, løn og arbejdstid etc. Lige så vigtigt er det at tænke miljødimensionen med. Mange danske virksomheders væsentligste påvirkninger af miljøet sker i dag i virksomhedernes leverandørkæder, som er øget i omfang og kompleksitet gennem de seneste år.

Det er vigtigt, at danske virksomheder og deres leverandører ikke udelukkende fokuserer på at ”rense sig ud af miljøproblemerne” - fx gennem spildevandsrensning. Det er ligeledes vigtigt at forebygge forureningen, fx ved at udfase farlige stoffer, bruge ikke-fossile brændstoffer, minimere spild samt genanvende.

Men hvordan kommer danske virksomheder bedst muligt i gang, og hvordan kan de prioritere indsatsen?

Det forsøger Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) i samarbejde med COWI og Håndværksrådet at svare på i en netop udgivet guide, som indeholder praktiske råd og værktøjer til at arbejde med miljøansvarlig leverandørstyring.

En række danske virksomheder og organisationer giver i guiden eksempler på deres arbejde med miljøansvarlig leverandørstyring. Guiden, som er støttet af Miljøstyrelsen kan rekvireres eller downloades fra www.dieh.dk.

Hvordan kommer man i gang?
Miljøansvarlig leverandørstyring er en integreret del af ansvarlig leverandørstyring og omfatter flere trin, som beskrevet i retningslinjerne for ansvarlig leverandørstyring af Rådet for Samfundsansvar.  

Et godt udgangspunkt for at komme i gang er at etablere en løbende dialog og et samarbejde med leverandører og underleverandører om indsatsområder.

Desuden kan det være en fordel på udvalgte emner at samarbejde med lokale eller internationale interessenter, såsom ikke-statslige organisationer eller multi-stakeholder-initiativer, myndigheder og lokale erhvervsorganisationer.

Prioritering af indsatsen
Det vil for de fleste virksomheder være nødvendigt at prioritere miljøindsatsen i forhold til egen strategi, ud fra en risikovurdering og hvor man vurderer effekterne af en indsats til at være størst. Hvilken miljøindsats, man vælger at prioritere, varierer fra virksomhed til virksomhed afhængig af det konkrete produkt eller den konkrete serviceydelse.

Først og fremmest bør virksomheden starte med at kortlægge leverandørkæden og vurdere miljøbelastningen fra produkter og tjenesteydelser baseret på en livscyklustilgang – altså fra produktets vugge til grav. For virksomheder med mange leverandører og underleverandører i flere forskellige lande kan det være en udfordring at få et overblik over leverandørkæderne. Virksomheder kan i den nye guide finde forslag til, hvordan man får kortlagt sin leverandørkæde og prioriteret sin indsats.

Værktøjskasse til miljøansvarlig leverandørstyring
Der findes en række værktøjer som virksomheder kan benytte i deres arbejde med miljøansvar i deres leverandørkæder. I vejledningen er de vigtigste internationale og nationale værktøjer samlet, herunder miljømærker og miljøledelsessystemer.

Miljømærker som EU's Blomsten eller det nordiske miljømærke Svanen, kan fx. være nyttige redskaber til at prioritere indsatsen. Miljømærkekriterierne for et bestemt produkt er baseret på en livscyklusvurdering, og for fx tekstiler er der krav til alt fra bomuldsmarken til kvaliteten af det færdige produkt (www.ecolabel.dk).

Global Social Compliance Initiative, GSCP, lancerede i 2010 et omfattende materiale, som danske virksomheder og deres leverandører kan bruge til henholdsvis at fastlægge miljøkrav i leverandørkæden og at implementere kravene.

DIEH – i samarbejde med COWI og Håndværksrådet - barsler desuden med en håndbog specifikt for leverandører, som kan benyttes til træning og kapacitetsopbygning af leverandører og underleverandører. Håndbogen er ligeledes støttet af Miljøstyrelsen.

På vej mod god miljøpraksis
Arbejdet med miljøansvarlig leverandørstyring er en proces. Virksomheder vil ofte befinde sig på forskellige niveauer. I guiden kan man som virksomhed finde eksempler på aktiviteter og tiltag på tre forskellige niveauer (beginner, improver og achiever). Nedenstående anbefalinger for de tre niveauer kan bruges som inspiration til at flytte fokus fra overholdelse af miljølovgivning til pro-aktive handlinger med henblik på at fremme fortsatte forbedringer af miljøpraksis hos leverandører.

Beginner
Som begynder, kan virksomheden starte med at identificere miljøpåvirkningerne, fastlægge miljøkrav samt informere leverandørerne. Arbejdet kan omfatte kapacitetsopbygning af leverandører inden for miljøområdet generelt og den lokale miljølovgivning specifikt.

For at sikre efterlevelse af miljølovgivning og kapacitetsopbygning af leverandører, opstilles i guiden en række forslag til konkrete tiltag, herunder kommunikation af miljøkrav, brug af selvevalueringsskemaer, auditeringer og afholdelse af kapacitetsopbyggende seminarer.

Improver
Virksomheder på forbedringsniveauet arbejder proaktivt med miljø og på en kontinuerlig forbedring af indsatsen. Dette niveau fordrer en systematisk tilgang til miljøarbejdet, for eksempel gennem implementering af et miljøledelsessystem.

Et miljøledelsessystem gør det nemmere for både leverandører og indkøbere at måle effekterne af miljøindsatsen. En handlingsplan er det centrale element i forbindelse med et miljøledelsessystem. I denne forbindelse skal virksomheder særligt være opmærksom på forskellen mellem omkostningstunge rensningsteknikker og den mere omkostningseffektive forureningsforebyggelse (se fx www.unep.fr/scp/cp/). Der kan være mange lavthængende frugter at plukke ved at arbejde med renere produktion frem for udelukkende at rense sig ud af problemerne gennem dyre spildevandsrensningsteknikker. De lavthængende frugter vil typisk være minimering af spild eller udfasning af problematiske kemikalier.

I dag tager meget arbejde på området desværre udgangspunkt i forureningskontrol og øvrige omkostningstunge løsninger, såsom etablering af dyre rensningsanlæg. For at ændre denne trend, er det vigtigt at gå i dialog med leverandører for at sikre sig, at forureningsforebyggende muligheder i højere udstrækning bliver implementeret.

Achiever
Leverandører på det avancerede niveau anvender den bedst tilgængelige miljømæssige praksis og de mest miljøeffektive teknikker, og er derfor blandt de første til at afprøve og bruge nye teknologier. Hvis man er ’front runner’ på området, anvender man den mest hensigtsmæssige og konkurrencedygtige kombination af miljø-ledelsessystemer og opmuntrer og støtter leverandører til at anvende de samme systemer. En central del af foranstaltningerne er certificerede miljøledelsessystemer som EMAS eller ISO 14001. Med den sidste revision af EMAS er det nu muligt at få registreret virksomheder udenfor EU. Derfor kan en EMAS-registrering være et redskab til at klarlægge, om leverandøren lever op til samme miljøstandarder (fx EU-lovgivning) som den danske virksomhed. Den nye ISO 26000 standard kan ligeledes være interessant i denne sammenhæng (www.danskstandard.dk).

EU’s dokumenter om Best Available Technologies (BAT) og miljømærkningsordninger er andre vigtige instrumenter, når man arbejder på det avancerede niveau. Også design bør tænkes med, idet design udgør en af de vigtigste faser i et produkts livscyklus. Under designfasen bestemmes valg af materialer, produkternes levetid, ressourceforbrug ved brugen af produktet og mulighederne for genanvendelse af brugte produkter.

Miljøansvarlig leverandørstyring på det avancerede niveau betyder en nytænkning af produkterne og fremme af renere teknologiløsninger i forsyningskæden. I denne sammenhæng kan en vugge til vugge (C2C) visionen fungere som inspiration.

I dag befinder langt de fleste virksomheder sig på de to første niveauer. Imidlertid er der i stigende grad et behov for at flytte fokus fra efterlevelse af miljølovgivning og Codes of Conduct til en proaktiv indsats for kapacitetsopbygning, anvendelse forureningsforbyggende teknologi og bæredygtigt design. Den nye guide skal hjælpe virksomheder på vej ved at præsentere konkrete skridt, værktøjer og indsatsområder i bestræbelserne på at nå dertil.

Mere fra Kristina

Kristina Øby Pedersen

  • Horisont Gruppen a/s
Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere