18.01.2017  |  Klima, miljø og energi

Miljøvenlig vognmand får DI’s Initiativpris

Indhold fra partner Hvad er dette?

Hos Fredsø Vognmandsforretning har man sat farten ned – til gavn for både miljøet og forretningen. Den lavere fart har nemlig ført til færre nedbremsninger, færre stop, et mindre forbrug af brændstof samtidig med, at gennemsnitsfarten er den samme.

De imponerende resultater er baggrund for, at den miljøvenlige vognmand fra Nykøbing Mors vinder DI’s Initiativpris 2016, som blev overrakt onsdag af H.K.H. Prins Joachim på Dansk Industris årlige konference for små og mellemstore virksomheder i Industriens Hus.

- Ved at omfavne den nye teknologi har virksomheden taget ansvar for både ansatte, kunder og for det miljø, som virksomheden uundgåeligt påvirker gennem sit virke, sagde H.K.H. Prins Joachim ved prisuddelingen.

Virksomheden bruger den nyeste teknologi til at optimere bilernes præstation. Og det er lykkedes virksomheden at kombinere hensyn til miljø og sikkerhed med evnen til at skabe vækst og resultater, som gør vognmandsvirksomheden til et grønt forbillede i en energitung branche.

Fredsø Vognmandsforretning har installeret et nyt IKT-system i samtlige biler, som viser, hvordan bilerne præsterer. Direktør i Fredsø Vognmandsforretning, Benny Nielsen, og chaufførerne i de enkelte lastbiler kan løbende følge med i oplysningerne fra bilerne på en mobil-app, der er udviklet til formålet. Ud over et mindre forbrug af brændstof har systemet øget leveringssikkerheden og forbedret trafiksikkerheden.

Ifølge DI’s adm. direktør, Karsten Dybvad, er Fredsø Vognmandsforretning samtidig et eksempel på, hvordan virksomheder kan skabe vækst i alle dele af landet. Og det er netop temaet for DI’s SMV-konference.

- Fredsø Vognmandsforretning har vist evnen og modet til at udnytte mulighederne i den nye teknologi, og det har givet klare resultater i form af både en mindre belastning af miljøet og et større økonomisk overskud. Det er lige præcis den tilgang, som skal være med til at skabe vækst i fremtiden, siger administrerende direktør i DI, Karsten Dybvad.

18 virksomheder har i slutningen af 2016 modtaget DI’s regionale Initiativpriser. Modtageren af den landsdækkende pris er udvalgt blandt de 18.

Læs mere om vinderen af Initiativpris 2016: Bæredygtig nytænkning

Læs mere om de øvrige regionale vindere:

Filtre i verdensklasse

27 år med gode ideer 

Vækstkomet hjælper andre frem

Fra enkeltmandsvirksomhed til global entreprenør

Alt muligt - fra møtrikker til diskos

Probeco har sublim evne til omstilling
 
Rustfrit stål til fødevarefremstilling 

Vækstkomet hjælper andre frem

Bilforhandler med sømmet i bund

Fuld tryk på tabletproduktionen

Hårdtslående søm fra Skanderborg

Maleanlæg til hele verden 

Danske jomfruhummere til hele verden

Malteventyr i Haderslev

Vordingborgvirksomhed vokser vildt
 
Digital virksomhed med stort overblik
 
Succes med skraldet

"Den klarer vi"

Mere fra Dansk Industri

Dansk Industri

www.di.dk

  • di@di.dk
  • 3377 3377
  • H. C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V

DI arbejder for at sikre de bedst mulige rammer for virksomhedernes CSR-arbejde på såvel dansk, europæisk og globalt plan.DI's indsats spænder bredt, da CSR-arbejdet ofte baseres på globale principper såsom FN’s konventioner og OECD retningslinjer og udmønter sig i såvel EU som national lovgivning.CSR adresserer globale udfordringer, hvorfor de fleste virksomheder refererer til globale princip…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere