Event

Mobilitetsbazar

Gate 21

www.gate21.dk/

  • gate21@gate21.dk
  • 4368 3400
  • Vognporten 2, 2620 Albertslund
Se profil  
Type: Seminar
Start dato: 27.10.2017
Start tidspunkt: 13.00-16.00
Sted: DTU Ballerup Campus Seminarrum, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup
Tilmeld  

Kom og spark dæk på elcykler, el-scootere med lad og el- og bybiler. Hør om et hav af apps og kampagner til din virksomhed. Oplev det nyeste udvalg på markedet og find ud af, hvad andre virksomheder har fået ud af forskellige løsninger.

Moving PeopleSmart Mobility in LOOP CITY, DTU og Movia inviterer virksomheder til Mobilitetsbazar den 27. oktober 2017 klokken 13.00-16.00

Her har virksomheder med interesse i at forbedre deres medarbejderes transport til og fra arbejde og i arbejdstiden mulighed for at se på løsninger inden for eksempelvis: El-cykler, el-biler, delebiler, samkørsel, kollektive transportformer, anvendelse af parkeringsarealer og teknologiske løsninger. Du kan møde 25 udbydere af løsninger, der gør medarbejdernes kørsel og virksomhedens vognpark grønnere, mere effektiv og fleksibel.

På bazaren kan du også høre korte oplæg om, hvilke løsninger andre virksomheder har brugt – og hvad de har fået ud af det.

Mobilitetsbazaren afholdes af Moving People’s mobilitetsnetværk for virksomheder i Region Hovedstaden og afvikles i samarbejde med DTU og Movia.

Tilmelding:
Bazaren er gratis, men tilmeld dig inden den 23. oktober af hensyn til vores planlægning. Print venligst din bekræftelse, eller oplys dit navn i indgangen. Tilmeld dig via knappen øverst på siden.

Mere info
Charlotte Hauerslev T: 5387 7003 M: charlotte.hauerslev@gate21.dk 

Om Moving People: 
Moving People er et fyrtårnsinitiativ, hvor målet er, at 100 større virksomheder sætter smart mobilitet på dagsordenen i egen virksomhed og i netværk. Sammen med kommuner og udbydere af transport afprøver virksomheder kendte og nye mobilitetsservices. Moving People vil forny måden, vi arbejder med transport. Smart Mobility in LOOP CITY er et Moving People-netværk med mere end 45 virksomheder i kommunerne i LOOP CITY (langs Ring 3). 

Moving People er et projekt i Region Hovedstaden ledet af Gate 21 og med en partnerkreds, som består af 17 kommuner, Movia og DTU. Initiativet er finansieret af partnerne og Region Hovedstaden i perioden 2016-2019. Parterne samarbejder om at skabe en bedre, grøn mobilitet på tværs af transportmidler, sektorer og bygrænser.

Vedhæftede filer

Tags: Gate 21

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere