Når CSR- og forretningsstrategien er en og samme

Hos KLS PurePrint arbejder man ikke med en separat CSR strategi. Trykkeriets grønne ambitioner er nemlig selve kimen til virksomhedens forretningsmæssige succes. Det er en af de mange lærerige cases på CSR i Praksis-konferencen d. 2/6

Kasper Larsen, kommerciel direktør i KLS PurePrint: "Man skal som virksomhed turde sætte sig meget ambitiøse mål".

18.05.2016

Elisabeth Bojsen Træden Larsen, Projektmedarbejder, CSR.dk

”Vi kalder det ikke CSR. Det er vores forretningsstrategi, og her er tingene smeltet sammen. Det, der driver vores grønne fokus, er det samme, som driver vores virksomhed – troen på at det er sund forretning at have styr på miljø- og klimaforhold.” Ordene kommer fra Kasper Larsen, kommerciel direktør i det Cradle to Cradle certificerede trykkeri, der herved slår fast, at miljø- og klimahensyn hos virksomheden bruges til strategisk forretningsudvikling.

Klima- og miljøhensyn er som sådan ikke nye tiltag for trykkeriet i Hvidovre. I 1997 blev virksomheden Svanemærket og siden er der kommet mange andre certificeringer til. For Kasper Larsen hersker der dog ikke nogen tvivl om, at den grønne indsats blev sat et gearskifte op i 2007, da en nyetableret bestyrelse vedtog en ny forretningsstrategi, hvor klimaneutralitet og hensyn til miljøet skulle integreres med virksomhedens lean indsats. Det skete på baggrund af de foregående års regnskaber, hvor indtjeningen var stærkt dalende. Således var det med ryggen mod muren, at KLS PurePrint iværksatte en forretningsdrevet rejse mod at blive ”verdens grønneste trykkeri”. En vision, som har vist sig at være afgørende for, at virksomheden i dag har skiftet navn fra KLS Grafisk Hus til KLS PurePrint, har fået hævet indtjeningen, og tror på 50 procent øget vækst mellem 2015 og 2018, hvoraf en betydelig del skal komme fra eksport til de nordiske markeder.

100 procent bionedbrydelig tryksager
KLS PurePrint har igennem årene fået tildelt en lang række miljøcertificeringer, og fokusset på at blive en CO2 neutral virksomhed har ført til, at al virksomhedskørsel og fragt sker i el-kørertøjer, og at al strøm leveres fra vindmøller. Men det måske mest bemærkelsesværdige er imidlertid virksomhedens Cradle to Cradle certificering, de fik tildelt i 2015 som det første trykkeri i Nordeuropa, og som virksomheden har arbejdet på at udvikle siden 2013. Den særlige KLS PurePrint trykkemetode sikrer, at trykkeriets produkter ikke forurener, ikke tærer på jordens ressourcer, og indgår i naturens eget kredsløb – altså 100 procent bionedbrydelighed. De skadelige kemikalier og tungmetaller i trykfarverne er således fjernet, og tilsvarende for lim og lak, som bruges på papir og karton, der er både sporbart og nedbrydeligt.

Rejsen fra KLS Grafisk Hus til KLS PurePrint
Symbiosen mellem en grøn forretning og økonomisk vækst har dog krævet hårdt arbejde og store investeringer fra trykkeriets side. Første øvelse for virksomheden var f.eks. at kortlægge deres CO2-udledning, hvor de fandt ud af, at de kunne sætte ind med forbedringer inden for områderne: strøm, fjernvarme og biler. De interne tiltag viste sig dog ikke at opfylde alle de grønne ambitioner, og KLS PurePrint kastede sig derfor ud i at kortlægge papirproduktionens CO2-udledning, for at kunne hjælpe kunderne og leverandører med at vælge de mest miljørigtige produkter. 
 
Hurtigt fandt KLS PurePrint ud af, at man ikke kan være foregangsvirksomhed uden også at møde ukendte barrierer i forsøget på at ændre tingenes tilstand. Den helt store barriere var, at der både manglede fakta og gennemsigtighed i papirproduktionen. ”Vi oplevede, at det var svært at få papirfabrikker til at udlevere tallene på CO2-udledning i forbindelse med produktion af forskellige papirkvaliteter. Dels fordi ikke alle lå inde med disse tal, og dels fordi de ikke var interesserede i at offentliggøre dem,” Fortæller Kasper Larsen og understreger, at det for ham også har været et personligt drive at få mere fakta ind i miljø- og klimadiskussionen i trykkeribranchen. Et mål han mener, branchen er ved at have indfriet, da mange flere er er blevet betydeligt mere opmærksomme på sit miljøaftryk og behovet for viden og gennemsigtighed.

Mod og høje ambitioner har drevet den grønne omstilling
På overfladen ser de fleste virksomheder ud til at have styr på alle processer og målsætninger i forretningen. De fleste forbrugere ved dog efterhånden godt, at den pæne og kontrollerede overflade ikke altid stemmer overens med virkeligheden i virksomhederne. Der kan for mange virksomheder alligevel være en stor frygt forbundet med ikke at have kontrol over alle aspekter af forretningsudviklingen. Hos KLS PurePrint har man dog lært at favne usikkerheder. Faktisk mener Kasper Larsen, at det ligefrem er den manglende insisteren på at have kontrol med alle dele af udviklings- og implementeringsprocessen, som har gjort, at KLS er lykkedes med at udvikle PurePrint. ”Som virksomhed skal man turde drømme stort, man skal have modet til at slippe noget af kontrollen og blive klogere undervejs i processen. Vi har løbende skullet forfine vores udregningsmodeller og arbejdsmetoder, for vi har ikke vidst eller haft adgang til al den nødvendige viden og data fra starten af” siger Kasper Larsen.

Modet til at gå foran og udforske ukendt territorium er forsat en stærk drivkraft hos KLS PurePrint, og konkret betyder det, at virksomheden har et mål om, at 100 procent af opgaverne i 2018 skal produceres med PurePrint metoden og altså være helt bionedbrydelige. I marts måned i år var det 20 procent, hvilket er lidt foran det budgetterede.

Andre virksomheder skal også turde
Med baggrund i sine egne erfaringer fra de sidste mange års udviklingsrejse har Kasper Larsen tre gode råd til andre virksomheder, der gerne vil udvikle og implementere en grøn forretningsstrategi. ”For det første skal de grønne ambitioner være forankret i topledelsen, da det er her beslutningskraften i sidste ende ligger. For det andet skal man som virksomhed turde sætte sig meget ambitiøse mål, også selvom man måske ikke når dem alle. Hellere det end at sætte lave mål, som man er sikker på at nå, men som ikke fører nogen mærkbar forandring med sig. Og sidst men ikke mindst skal man være parat til at gå hele vejen for at opnå resultater på bæredygtighedsområdet. Vi har for eksempel undervejs måtte skifte leverandører ud, som ikke var klar til at ændre praksis, så de kunne passe ind i virksomhedens cirkulære ambitioner.”

Fokus på drivere for SMV’ernes CSR
På CSR i Praksis-konferencen d. 2. juni, som videns- og netværksinitiativet CSR LINK står bag, fortæller Kasper Larsen mere om KLS PurePrints arbejde med bæredygtighed og de nye forretningsmuligheder, det har åbnet for virksomheden. 
Konferencen sætter med den nye klimaaftale og de 17 globale bæredygtighedsmål som bagtæppe fokus på SMV’ernes drivere for at engagere sig i CSR. Det sker gennem et overflødighedshorn af gæstetaler, paneldebat, seminarer og masser af konkrete cases fra SMV'ernes egne rækker. Konferencen byder på såvel inspiration og indspark som løsninger og redskaber til det praktiske arbejde med CSR for store som små virksomheder, videncentre, NGO’er, rådgivere og alle andre med interesse for CSR.

Se program og tilmelding http://www.csr-link.dk/?page_id=1050

Dansk Standard

Sponseret

Psykisk arbejdsmiljø - introduktion til standarden DS/ISO 45003:2021

Bureau Veritas

Sponseret

Online forum om food waste & loss

Relateret indhold

17.04.2024CSR.dk

Hovedsæde renoveret med 90 procent genbrugsmaterialer

17.04.2024CSR.dk

SBTi’s accept af klimakreditter er tegn på ny klimaøkonomi

12.04.2024CSR.dk

Net zero mål for CO2 er problematiske for mange virksomheder

11.04.2024Valified

Sponseret

Spar Nord hjælper virksomheder i gang med ESG-rapportering

11.04.2024BSR

Sponseret

So, You’ve Completed a Materiality Assessment. Now What?

10.04.2024Troldtekt A/S

Sponseret

Troldtekt skærper cirkulært fokus med ny bæredygtighedsafdeling

09.04.2024CSR.dk

Alle ledelsesstandarder har fået klimakrav

09.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Sustainable Finance i Danske Bank

Jobmarked

Se alle

Etisk Handel Danmark

Rådgiver i bæredygtig udvikling og handel

Vi søger en erfaren rådgiver i bæredygtig udvikling og handel til sekretariatet i Etisk Handel Danmark.

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

04.05.2024

BESTSELLER

SENIOR ENVIRONMENTAL IMPACT SPECIALIST

Are you passionate about making a difference in the apparel and textiles industry by measuring and communicating environmental impacts? At BESTSELLER, we are committed to accelerating our journey towards a more sustainable future for our industry. Join us on this exciting journey!

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

01.05.2024

Etisk Handel Danmark

Rådgiver i bæredygtig udvikling og handel

Vi søger en erfaren rådgiver i bæredygtig udvikling og handel til sekretariatet i Etisk Handel Danmark.

Ansøgningsfrist

04.05.2024

Thygesen Textile Group

Struktureret og analytisk Corporate Responsibility Manager

Thygesen Textile Group søger struktureret og analytisk Corporate Responsibility Manager

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

19.04.2024

Compass Group Danmark A/S

Forretningsanalytiker til nyoprettet stilling i ESG

Brænder du for bæredygtighed, springer nye muligheder i komplekse data frem i dine øjne og vil du have ansvaret for at implementere strategiske nøgleinitiativer på ESG-området? Så er det måske dig vi søger.

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

21.04.2024

Fortum Waste Solutions A/S

Apprentice Warehouse

Vil du være lagerelev hos os? Er der en indkøber gemt i dig med flair for god kundeservice, så læs videre her om en spændende mulighed for dig!

Område

Syddanmark

Ansøgningsfrist

30.04.2024

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Sustainable Business Solutions ApS
Efteruddannelse
Sustainability Management i praksis - Forår 24 i Aarhus

Sustainability Management i praksis er en eksklusiv, konkret og handlingsorienteret uddannelse til dig, der har ansvar for ESG og bæredygtighed. Du får overblik og indblik, der gør dig klar til at sætte mål og eksekvere på dem med det samme.

Dato

16.04.2024

Tid

08:30

Sted

Comwell Aarhus, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C

Klimakurser
Kursus
Klimahandling og klimaregnskab i praksis - onlineforløb i april

Klimakurser er effektiv uddannelse, der giver ledere og medarbejdere de vigtigste kompetencer til at tage ansvar og arbejde med klimahandlinger og klimaregnskab i praksis – så virksomheden lykkes med at honorere klimakravene nu og i fremtiden.

Dato

17.04.2024

Tid

09:00

Sted

Live online (Zoom)

Dansk Industri
Webinar
ESG i Værdikæder - Hvordan kan man arbejde strategisk med ESG?

På dette webinar vil du blive præsenteret for nogle af de erfaringer, der er kommet ud af projektets første fase. På baggrund af disse erfaringer, dykker vi ned i, hvordan SMV’er kan arbejde strategisk med ESG og bæredygtighed.

Dato

18.04.2024

Tid

09:00

Sted

Online

Cognitech A/S
Konference
AI, ESG og den værdiskabende økonomiafdeling

Hvordan kan du bruge AI og digitalisering til at optimere din økonomifunktion, så du bliver en stærkere strategisk samarbejdspartner?

Dato

18.04.2024

Tid

13:00

Sted

Sundkrogsgade 11, 2100 København

HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB
Konference
Bølgeenergi Dagen

Kom med, når vi afholder Bølgeenergi Dagen med fokus på danske bølgeenergiløsninger. Oplev debat om branchens fremtid, og få en introduktion til dens historik. En række teknologier på området vil blive præsenteret gennem oplæg.

Dato

18.04.2024

Tid

14:00

Sted

Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup

Dansk Standard
Kursus
Psykisk arbejdsmiljø – introduktion til standarden DS/ISO 45003:2021

ISO 45003 er en systematisk ramme for hvordan organisationer kan arbejde proaktivt med trivsel og psykisk arbejdsmiljø.

Dato

22.04.2024

Sted

København, Nordhavn