Næsten alle lever op til rapporteringskravet
97 procent af de virksomheder, der er forpligtiget til at rapportere om deres CSR-politik, gør det. Men mange af virksomhederne har svært ved at redegøre for resultaterne af deres CSR-arbejde. Ekspert kalder rapporteringskravet en succes.
Da de 1100 største danske virksomheder i år udfærdigede deres årsregnskab, skulle de for første gang leve op til et krav om at redegøre for deres CSR-politik eller oplyse, at virksomheden ikke arbejder med samfundsansvar.
Det har 97 procent af de omfattede virksomheder levet op til, viser en rapport, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har offentliggjort.
91 procent af de rapporterende virksomheder oplyser, at de arbejder med samfundsansvar, mens de resterende 9 procent skriver, at de ikke har nogen politik på området.
Tallene får CSR-ekspert fra CBS’ Center for CSR Peter Neergaard til at kalde rapporteringskravet for en succes. Han mener, det er flot, at det kun er tre procent af de virksomheder, der skulle rapportere, som er faldet igennem og hæfter sig især ved, at 43 procent af virksomhederne er førstegangsrapporterende.
”Det viser jo, at kravet har en tydelig effekt. Godt nok har mange af de førstegangsrapporterende virksomheder tidligere rapporteret på andre måder om eksempelvis miljø og arbejdsmiljø, men nu laver de en systematisk, samlet CSR-rapportering,” siger Peter Neergaard.
Han noterer sig også, at virksomhederne generelt er meget positive overfor kravet, netop fordi de nu får samlet en række politikker, der har ligget forskellige steder i virksomheden i en systematisk arbejdsproces. Han hører også fra flere virksomheder, at det er fornuftigt, at Danmark nu bliver profileret på CSR på grund af rapporteringsloven.
Det er svært
Til gengæld er det knap så positivt, at virksomhederne tilsyneladende har svært ved at leve op til alle tre dimensioner i rapporteringskravet. De er forpligtiget til at rapportere om både deres CSR- politikker, handlinger og resultater. 69 procent redegør for deres politikker, 60 procent for, hvordan de omsætter dem til handling, mens kun 37 procent formår at redegøre for, hvilke resultater de har opnået med deres CSR-arbejde.
Peter Neergaard vurderer, at det skyldes, at virksomhederne skal igennem en læreproces, før de mestrer at rapportere om alle tre dimensioner, men peger også på, at det på nogle områder er meget vanskeligt at redegøre for sine resultater.
”Hvis man eksempelvis arbejder med spørgsmål om børnearbejde hos underleverandører i uviklingslandene, er det ret svært at måle resultatet. Det ligger ikke lige til højrebenet,” konstaterer han, og retter i den forbindelse en kritik mod revisionshusene.
”Når der er virksomheder, der ikke rapporterer om deres CSR-resultater, så bør revisor udtale sig om det i ledelsesrapporten. Det er sket i alt for få tilfælde, og derfor vil jeg anbefale, at revisororganisationerne gør deres medlemmer opmærksomme på, at der er kommet det her krav.”
Rapporterer om det kendte
Hovedparten af virksomhederne redegør for temaer som ”miljø og klima” og ”sociale forhold på arbejdspladsen” – og det er ifølge Peter Neergaard ikke spor overraskende.
Miljøforhold og det rummelige arbejdsmarked er nogle af de emner, som virksomhederne i forvejen har arbejdet meget med, så det er helt naturligt, at det også er dem, de rapporterer om. Emner som menneskerettigheder, børnearbejde og korruption er forholdsvis nye, så det kommer nok til at tage nogle, år før de kommer med,” spår Peter Neergaard.