Nasdaq Nordic og de baltiske børser lancerer ESG-rapporteringsguide

Med ESG-guiden ønsker Nasdaq Nordic fortsat at motivere og støtte aktieudstedere i arbejdet med at adressere ESG-emner. Lanceringen understreger Nasdaq Nordics ambition om at skabe fair, transparente og effektive markeder for alle markedsdeltagere.

De nordiske og baltiske børser i Stockholm, Helsinki, København, Island, Tallinn, Riga og Vilnius har den 23. marts, 2017 offentliggjort en frivillig guide til ESG-rapportering (environmental, social and governance) til fordel for selskaber optaget til handel. Guiden er således hverken et krav eller del af en regulering, men skal ses som en ramme, der kan supportere de selskaber, der ikke allerede arbejder med ESG-rapportering.

Guiden afspejler eksisterende anbefalinger offentliggjort i 2015 af FN og FN’s Sustainable Stock Exchanges (SSE)-initiativ, WFE’s (World Federation of Exchanges) arbejdsgruppe for bæredygtighed og de mest udbredte industristandarder for bæredygtighedsrapportering samt EU’s direktiv for ikke-finansiel rapportering.

Idet guiden er frivillig og ikke-bindende, vil det ikke være obligatorisk at følge den. Guiden vil hverken konkurrere med, tilsidesætte eller udvide nogen allerede eksisterende rapporteringsramme, men vil i stedet fungere som en oplysende reference for de selskaber, som ikke allerede arbejder med ESG-rapportering og som søger vejledning.

Adam Kostyál, SVP og chef for Nasdaqs europæiske noteringer, siger: “For at hjælpe os med at nå en bedre og bredere ESG-rapportering, vil vi gerne opfordre til, at selskaber, investorer og andre interessenter giver os feedback på arbejdet med ESG-rapporteringen og på guiden. Fremadrettet vil vi vurdere, om der lokalt kan være behov for markedsspecifikke tillæg til guiden for at forankre den på nationalt plan i vores syv markeder.”

Nasdaq var en af FN’s Sustainable Stock Exchanges-initiativs stiftende partner-børser i 2012, og de syv nordiske og baltiske børser tilsluttede sig FN’s SSE-initiativ i november 2015. Med offentliggørelsen af guiden opfylder Nasdaqs nordiske og baltiske børser deres forpligtelse over for FN SSE’s “Campaign to Close the ESG Guidance Gap”.

For yderligere information om ESG-rapportering kan man tilmelde sig Nasdaq Nordic’s webinar torsdag den 20. april fra 13:00 til 13:45.

Find guide og relateret materiale her.

08.11.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022 – Mærsks strategiske ESG mål driver rapporteringen om fremdrift

01.11.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022 - STARK Group styrker koblingen mellem det finansielle og ESG i rapporteringen

11.10.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022: A.P. Møller – Mærsk og STARK Group er best-in-class

29.09.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

H.K.H. Kronprinsessen uddeler CSR Prisen 2022 blandt otte nominerede virksomheder

08.09.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

Feltet indsnævret: 15 rapporteringer i opløb til CSR Prisen 2022

21.06.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

44 rapporteringer om bæredygtighed er med i opløbet til CSR Prisen 2022