Naturen er konge!

Kronprins Frederik skal åbne Naturens Dag - hele Danmarks mærkedag for naturoplevelser, hvor både børn og voksne kommer ud i den skønne danske natur.

Kronprins Frederik tager igen børnene med ud i naturen - verdens bedste legeplads..

Skoleelever fra 4. klasse får sved på panden, når de sammen med Hans Kongelige Højhed skyder Naturens Dag 2018 i gang i det kuperede terræn i Ejby Ådal ved Roskilde.

Årets tema for Naturens Dag er bevægelse i naturen, og det kommer åbningen også til at bære præg af. Her skal en lokal 4. klasse i selskab med Kronprinsen blandt andet forcere en skrænt og krydse en bæk.
Kronprinsen har én gang tidligere åbnet Naturens Dag. Det var i 2013, hvor Hans Kongelige Højhed blandt andet fortalte om ansvaret og glæden ved give naturen videre til sine børn.

- Børn ved jo ikke, at naturen ligger der, medmindre de voksne tager dem væk fra tegnefilm og spil og viser dem, hvad naturen kan bruges til. Og jeg får selv fornøjelsen af at genopdage det hele på ny, fordi jeg pludselig oplever det hele igen gennem mine børns øjne, sagde Kronprinsen dengang.

Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets årlige mærkedag for naturoplevelser. Og på trods af navnet, så varer Naturens Dag faktisk en hel uge. I løbet af ugen efter åbningen vil over 170.000 børn fra skoler og institutioner komme ud i naturen, mens Naturens Dag kulminerer søndag d. 9. september, hvor der forventes over 300 offentlige arrangementer i hele landet.
Find et arrangement tæt på jer her.

Børn får alt for lidt natur 
Naturen er verdens bedste legeplads. Og hvis børn jævnligt leger der, så bliver de både sundere, gladere og klogere. Alligevel får børn i dag alt for lidt natur.

Kun 29 procent af børnene kommer ud i naturen hver dag i løbet af sommerhalvåret. Da deres forældre var børn, var 36 procent ude hver dag, mens 55 procent af bedsteforældrene kom ud dagligt. Det viser en stor undersøgelse, Kantar Gallup har lavet for Danmarks Naturfredningsforening.


....................................................................
 

Naturens Dag skal inspirere familier til at komme mere ud i naturen – hele året!

  • 14 år fyldt med naturoplevelser
  • Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser
  • Formålet er at åbne naturen for børn og voksne
  • Naturens Dag har eksisteret siden 2004
  • Sidste år deltog over 200.000 børn og voksne
  • Naturens Dag 2018 er finansieret af Nordeafonden. 

01.06.2023Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Regeringen vil ikke love mere beskyttet natur frem mod 2030

27.09.2022Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Nyt partnerskab med NIO skal styrke beskyttede naturområder og naturformidling

20.09.2022Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Biodiversiteten blomstrer frem på kirkernes områder

08.06.2022Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Stor sejr for Øresund: Folketinget stopper dumpning af slam fra Lynetteholm

07.12.2021Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Kommuner tager kampen op mod enorme mængder affald

03.06.2021Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Gode nyheder for drikkevandet: Sprøjteforbud i det offentlige og for private på vej