Event

Netværksmøde om affaldshåndtering og cirkulær økonomi

Green Network

www.greennetwork.dk

  • greennetwork@greennetwork.dk
  • 70 25 40 70
  • Roms Hule 8, 2. tv, 7100 Vejle
Se profil  
Type: Seminar
Start dato: 02.11.2017
Start tidspunkt: 9.00-15.00
Sted: Spinderihallerne i Vejle, Spinderigade 11, 7100 Vejle
Tilmeld  

Kom til netværksmøde om affaldshåndtering og cirkulær økonomi den 2. november i Spinderihallerne i Vejle

Som en del af Industriens Uge 2017 afholder Green Network netværksmøde om affald og cirkulær økonomi. Her kan du få inspiration til effektiv affaldshåndtering i din virksomhed og til mere cirkulære forretningsmodeller.

Cirkulær økonomi er blevet et populært begreb gennem de sidste par år. Vi ser det i flere og flere sammenhænge med anbefalinger, rapporter og diverse analyser. Men hvad skal der til, for at vi rent faktisk får danske virksomheder til at arbejde med det? Første skridt kan i mange tilfælde være at kigge på virksomhedernes affald. Hvordan minimerer vi virksomhedernes mængde af affald, og hvordan får vi mere værdi ud af det affald, der trods alt er tilbage?

Det er temaet for dette netværksmøde, hvor du kan komme og få inspiration og konkrete råd til, hvordan du kan øge værdien af dit affald og møde eventuelle nye samarbejdspartnere.

Mød blandt andre:

• LEGO, som vil fortælle om deres affaldshåndtering og politik på området

• Stena Recycling A/S, som vil fortælle om, hvordan man som virksomhed kan øge værdien af ens affald

• Daka Refood, som arbejder med, hvordan madaffald kan recirkuleres så bæredygtigt og effektivt som muligt

Et fuldstændigt program og liste over oplægsholdere følger.

Netværksmødet er gratis for partnervirksomheder af Green Network. Der er et begrænset antal pladser og det koster 975 kr. + moms for ikke partnervirksomheder at deltage. 

Reserver din plads her allerede nu.

Industriens Uge er arrangereret af Trekantområdet og bliver afholdt i Spinderihallerne i Vejle, som er unikke historiske industribygninger, der danner rammen for dette arrangement. I løbet af ugen sættes der fokus på fremtidens industri, herunder også nye forretningsmuligheder.

Konktakt CSR Rådgiver Kasper Schmidt for mere information på ks@greennetwork.dk

 

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere