01.05.2018  |  Samfund

Nordea: Sådan sætter du penge i verdensmålene

Hvis vi ønsker at bidrage til den grønne omstilling, så er det vigtigt, at vi hver især tænker over, hvor vi placerer vores penge. Det mener Nordeas investeringsdirektør, Eric Pederesen, som kommer med tre gode råd til bæredygtige investeringer.

Ikke nok med at spise økologisk, bruge færre plastikposer og drikke fairtrade-kaffe, så kan vi også påvirke verden i en mere bæredygtig retning ved at vælge, hvor vi placerer vores penge.

Det mener direktør i Norda Invest og formand for Investering Danmark, Eric Pedersen.

I et debatindlæg på altinget.dk, kommer han derfor med tre gode råd til, hvordan vi som investorer kan bidrage til at få realiseret FN’s 2030 agenda og de 17 verdensmål.

Tre gode råd til privatinvestorer

1. Invester i virksomheder i mindre udviklede lande, der har særligt fokus på bæredygtighed.
Selvom verdensmålene ikke er specifikt rettet mod fattige lande, vil man ifølge investeringsdirektøren få mest valuta for ens investering her. ”Dårlige livsvilkår, miljøproblemer og så videre rammer hårdere i de lande, hvor ressourcerne er knappe, så derfor kan der også være flere ”lette” gevinster at hente,” skriver han.

2. Invester i virksomheder globalt, som har en klar politik for håndtering af verdensmålene eller på andre måder udmærker sig i forhold til bæredygtighed. 
Gennem disse investeringer kan man ifølge Eric Pedersen være med til at skubbe både mindre og større multinationale virksomheder i den bæredygtige retning. ”Simpelthen ved at give de virksomheder, der går forrest, lettere adgang til kapital, end dem der sidder fast i fortiden, skriver han”.

3. Målret investeringer til virksomheder, der arbejder med teknologier, der kan forebygge eller afhjælpe blandt andet klima- og miljøproblemer.
Her er det især verdensmål 3,6,7 og 13, som handler om klima og miljø, man direkte adresserer. Men disse mål er også en basal forudsætning for opfyldelsen af alle de andre, mener han.

Overvægten af de danske pensionskasser investerer allerede i dag på en eller flere af de ovenstående måder. Eric Pedersen påpeger desuden, at nødvendige processer og produkter er tilgængelige – både for de store pengetanke og for os andre almindelige opsparere, skriver han.


-JJK

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med m…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere