02.11.2016  |  Menneskerettigheder

Nordiske forbrugerombudsmænd sammen om kundebeskyttelse

Et samarbejde mellem forbrugerombudsmændene i Norden sætter fokus på butikkers indsamling og brug af forbrugerdata.

Forbrugerombudsmænd i Norden vil samarbejde om at sikre beskyttelse af nordiske forbrugeres handelsoplysninger, skriver Dansk Handelsblad.

Det nordiske samarbejde vil fokusere på de udfordringer, som den digitale udvikling giver i forhold til forbrugerbeskyttelse.

Et emne, der særligt er blevet aktuelt efter erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, med opbakning fra blandt andre Coop og Dagrofa, vil have Folketinget til at åbne op for sammenlægning af betalingskort og loyalitetskort, samt retten til at indsamle oplysninger om deres kunders forbrug.

”Den digitale udvikling har givet virksomhederne nye redskaber til at benytte forbrugernes personlige oplysninger til markedsføring. Det skaber nogle nye udfordringer for forbrugerne”, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, der tidligere på året satte en stopper for, at butikskæder må indsamle oplysninger om hvor kunderne handler og hvad de køber.

Læs også: Rapportering skal give respekt

Forbrugerbeskyttelse i forhold til markedsføring gennem telefonsalg og e-mails er helt konkret beskrevet i lovgivningen. Mere komplekst bliver det, når det handler om virksomheders indsamling af data, særligt i takt med den digitale og teknologiske udvikling.

-CHM

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere