26.10.2017  |  Kommunikation

Novo Nordisk, Palsgaard og VandCenter Syd vinder priser for deres rapportering om samfundsansvar

Indhold fra partner Hvad er dette?

Priserne for Danmarks bedste rapportering om samfundsansvar går i år til medicinalvirksomheden Novo Nordisk, ingrediens producenten Palsgaard og det fynske vandselskab VandCenter Syd. Priserne blev overrakt på Børsen i København af H.K.H. Kronprinsessen.

Priserne blev overrakt i dag på Børsen i København af H.K.H. Kronprinsessen, der i sin tale fremhævede at alle de nominerede virksomheder er rollemodeller igennem den måde, de udvikler og styrker deres rapportering om samfundsansvar.

Det blev Novo Nordisk, der løb med CSR Rapporteringsprisen 2017 for store børsnoterede virksomheder. I alt var syv virksomheder nomineret til FSR – danske revisorers CSR Rapporteringspris 2017, som i år bestod af tre priskategorier.

”Dommerpanelet har peget på Novo Nordisk som vinder af prisen i år, fordi de samlet set leverer en helstøbt rapportering, der på fornemste vis iscenesætter samfundsansvar og den tredobbelte bundlinje i kontekst af virksomhedens kerneforretning. Novo Nordisks rapportering bærer tydeligt præg af tyngde, kontinuitet og høje standarder for kvalitet af informationer, samtidig med at de udvikler deres rapportering gennem brug af internationale rammeværk for integreret rapportering og nu også senest for rapportering om menneskerettigheder,” lyder det fra formanden for FSR – danske revisorers CSR-udvalg, Birgitte Mogensen, der er drivkraft bag prisernes udvikling.

Lars Fruergaard Jørgensen, CEO for Novo Nordisk udtaler følgende i forbindelse med prismodtagelsen:

”Vi er taknemmelige for prisen, som er en vigtig anerkendelse af vores arbejde. Vi gør os umage for at give rapportlæsere det bedst mulige grundlag for at vurdere virksomhedens resultater og gøre det på en måde, der er konsistent, klart og kort.”

Palsgaard vinder CSR Rapporteringsprisen 2017 for store virksomheder med en rapportering der er tillidsvækkende, har god balance og som sammen med en tydelig rød tråd giver læseren overblik og forståelse for de centrale forretningsområder og det samfundsmæssige ansvar, der påhviler en virksomhed som Palsgaard.

Jakob Thøisen, CEO i Palsgaard, modtog på vegne af Palsgaard CSR Rapporteringsprisen 2017 for virksomheder med flere end 250 medarbejdere.

”Hos Palsgaard er CSR en del af vores historie, vores dagligdag og vores forretning. Vi er meget stolte over og glade for at modtage prisen. Anerkendelsen er med til at understrege, at vores prioritering om at lade ansvarlighed og hele CSR området udvikle sig i takt med virksomhedens vækst og globalisering er helt rigtig. De udfordringer der følger med en ressourcekrævende produktion arbejder vi løbende med at løse og dermed reducere de mulige negative påvirkninger der kan være en del af at drive procesvirksomhed. Ærlig og transparent CSR rapportering bidrager til, at Palsgaard fremstår som en troværdig partner for vores interessenter - og det inspirerer vores kunder. FN’s Verdensmål vil vi arbejde yderligere med, og de bliver en inspiration, når vi fremover udvikler CSR-indsatsen i den globale forretning.”

VandCenter Syd er vinder af CSR Rapporteringsprisen 2017 for mindre virksomheder med en rapportering der giver en sammenhængende beskrivelse af virksomhedens arbejde med CSR, som understøttes af mål, tal og grafiske illustrationer på en måde, der gør komplekst indhold nemt at tilgå for læseren.

Mads Leth, direktør i VandCenter Syd, modtog på vegne af Vandcenter Syd CSR Rapporteringsprisen 2017 for virksomheder med færre end 250 medarbejdere.

”Vi er meget glade for at modtage CSR prisen. Det bekræfter os i, at vi er på rette vej i vores arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar – og det motiverer os til at blive ved med at udvikle både vores indsats og vores rapportering. Som offentligt ejet vandselskab føler vi et særligt ansvar for at bidrage til en bæredygtig udvikling, både lokalt og globalt. Ikke mindst når det gælder vores vigtigste fælles ressource: vand. I vores ansvarlighedsrapporter fokuserer vi på de udfordringer, der følger med, når man arbejder med vand og spildevand. Vi gør status på vores indsats – og vi giver samtidig vores kunder mulighed for at ”kigge os over skulderen”, når vi både fortæller om, hvor det går godt og hvor vi kan gøre det bedre."

Det er 23. gang, at FSR - danske revisorer uddeler priser for bedste rapportering om samfundsansvar fra danske virksomheder. Ud over hovedpriserne blev der uddelt anerkendelser til Novozymes og til Carlsberg for deres rapportering om FN’s Verdensmål.

”I år har vi valgt at give en særlig anerkendelse til virksomheder, der forholder sig aktivt til FN’s Verdensmål. Dommerpanelet har peget på Novozymes og Carlsberg, der på hver sin måde integrerer målene i deres rapporter. Novozymes’ langsigtede bæredygtighedsmål er guidet af Verdensmålene og virksomheden oplyser meget klart om, hvilke mål de påvirker og hvor i værdikæden de gør en forskel. I Carlsberg bidrager Verdensmålene til at sætte retning for arbejdet med bæredygtighed, og de gør brug af både mål og undermål - eksempelvis i forhold til forebyggelse af alkoholmisbrug som er en del af mål tre om sundhed og trivsel. Alt sammen er med til at give et transparent indblik i virksomhedernes tilgang til FN’s Verdensmål," udtaler Charlotte Jepsen, administrerende direktør hos FSR – danske revisorer.


Vinderne af CSR Rapporteringsprisen 2017:

CSR Rapporteringsprisen 2017 – børsnoteret virksomhed med flere end 500 ansatte: Novo Nordisk

Læs dommerpanelets begrundelse

Kontakt: Charlotte Zarp Andersson, Media Relations Lead,, Novo Nordisk: +45 3079 7603; Email: czpa@novonordisk.com

CSR Rapporteringsprisen 2017 - virksomhed med flere and 250 ansatte: Palsgaard

Læs dommerpanelets begrundelse

Kontakt: Jakob Thøisen, CEO, Palsgaard, +45 7682 7654; Email: jt@palsgaard.dk

CSR Rapporteringsprisen 2017 - virksomhed med færre and 250 ansatte: VandCenter Syd

Læs dommerpanelets begrundelse

Kontakt: Susanne Kær, CSR-konsulent, VandCenter Syd, +45 6127 5488; Email: sk@vandcenter.dk


Anerkendelser:
Novozymes og Carlsberg

Læs dommerpanelets begrundelse

De nominerede virksomheder:

Læs om priserne og de nominerede virksomheder

Dommerpanelet
Rapporterne er blevet bedømt af følgende dommerpanel:

  • Ole Buhl, underdirektør, ATP
  • Esben Høstager, CEO, Høstager SOLO
  • Morten Lehmann, CSR-chef, Dansk Erhverv
  • Nina Movin, adm. direktør, Otto Mønsted
  • Pia Mulvad Reksten, Programchef / Organisation og Udvikling, LO
  • Mia Kaspersen, assistant professor, CBS  
  • John Nordbo, Klima- og miljøchef, WWF
  • Carsten Borring, Head of Listings & Capital Markets, Københavns Fondsbørs/Nasdaq

For yderligere information

Chefkonsulent i FSR – danske revisorer, Pernille Risgaard: Mob 4026 1433

Kommunikationschef i FSR – danske revisorer, Anders Lau: Mob 4193 3147

Mere fra FSR - danske revisorer

FSR - danske revisorer

www.fsr.dk

  • fsr@fsr.dk
  • 33939191
  • Kronprinsessegade 8, 1306 København K

FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.FSR - danske revisorer arbejder med virksomheders samfundsansvar i regi af foreningens CSR-udvalg, som bl.a. består af repræsentanter fra Beierholm, Deloitte, EY og PwC. Udvalgets primære formål er, at understøtte revisor som den foretrukne samarbejds…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere