Nu kan alle virksomheder investere i økologisk landbrug

Den nye danske jordbrugsfond skal opkøbe landbrug, der er ved at lukke eller blive solgt, for efterfølgende at forpagte dem ud til f.eks. unge landmænd, der vil drive dem videre økologisk.

Flere virksomheder har allerede vist interesse for Jordbrugsfonden som led i deres CSR-strategi.

For 25.000 kroner kan du blive medejer af et selskab, der skal fremme udbredelsen af økologi gennem opkøb af landbrugsjord. Finanstilsynet har netop godkendt Danmarks Økologiske Jordbrugsfonds prospekt. Det er Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening, der står bag fonden.

Fondens formål er at fremme landbrug med fokus på miljø og økologi, og så skal fonden være med til at sikre generationsskiftet efter aldrende landmænd, der er på vej ud af erhvervet.

- For os som Naturfredningsforening er det afgørende, at så megen jord som muligt bliver drevet med et økologisk hensyn til miljø, drikkevand, biodiversitet osv., siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Rikke Lundsgaard.

Økolandbrug for 110 mio.
Foreløbig har de to foreninger hver investeret 400.000 kroner i projektet. Når aktietegningen åbner 1. september er målet at skaffe 30-35 mio. kroner.
Gennem datterselskabet Dansk Økojord A/S skal fonden opkøbe landbrug, der er ved at lukke eller blive solgt, for efterfølgende at forpagte dem ud til f.eks. unge landmænd, der vil drive dem videre økologisk.
Med omkring 35 mio. kr. vil det være muligt for selskabet at optage realkreditlån, så der i alt vil være 100-110 millioner kroner at købe landbrug for eller omsat – tre til fem ejendomme.

800 interesserede danskere
Direktøren i Den Økologiske Jordbrugsfond, Kim Qvist siger til Dagbladet Information:
- Mindst 800 danskere har allerede meldt sig som interesserede, og fonden har også været i kontakt med en række virksomheder inden for både landbruget, detailhandlen og brancher, der normalt ikke beskæftiger sig med fødevareproduktion, men som ser investeringen som et muligt led i deres CSR-strategi, fortæller Kim Qvist og fortsætter:

- Jeg tror, det rammer lige ind i den danske folkesjæl, at her kan jeg som almindelig dansker være med til at gøre en forskel. Regeringen, Folketinget og de frie markedskræfter gør det jo ikke, siger han til Information.

Læs mere om hvordan du kan erhverve aktier i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond

01.06.2023Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Regeringen vil ikke love mere beskyttet natur frem mod 2030

27.09.2022Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Nyt partnerskab med NIO skal styrke beskyttede naturområder og naturformidling

20.09.2022Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Biodiversiteten blomstrer frem på kirkernes områder

08.06.2022Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Stor sejr for Øresund: Folketinget stopper dumpning af slam fra Lynetteholm

07.12.2021Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Kommuner tager kampen op mod enorme mængder affald

03.06.2021Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Gode nyheder for drikkevandet: Sprøjteforbud i det offentlige og for private på vej