Ny CSR-handlingsplan fra EU kommer i 2016

CSR vokser som fokusområde i EU. På tværs af fagområder sætter EU-kommissionen fokus på ’ansvarlig virksomhedsadfærd’. EU-kommissionen har netop bebudet, at en ny CSR-handlingsplan kommer i 2016.

Det hollandske EU-formandskab sætter fokus på arbejdsforhold i globale værdikæder, nye CSR-rapporteringskrav fra EU er implementeret, og en ny EU-handlingsplan for CSR er i støbeskeen. 

Ifølge Dansk Erhvervs CSR-chef Louise Koch er tendensen helt klar: ”Vi ser tydeligt, at EU opruster på CSR inden for en række områder, og der er ingen tvivl om, at det vil få betydning for danske virksomheder i de kommende år.”

I 2014 udløb EU’s tidligere CSR-strategi, som var den første af sin slags til at sætte CSR på dagsordenen som et selvstændigt tema i EU. Dernæst har det været uklart midt i økonomiske og politiske EU-kriser, hvad der skulle ske. Men den tvivl satte Elzbieta Bienkowska, kommissæren for indre marked, industri og udvikling en stor streg hen over, da hun ved et møde i EU-kommissionen den 3. marts annoncerede, at kommissionen vil have et udkast klar til en ny ’Action Plan for Responsible Business Conduct’ til sommer, og at den forventes at være omsat til en endelig handlingsplan inden udgangen af 2016. 

Fokus på support, ikke regulering
Ifølge kommissæren forventes den nye handlingsplan ikke at indeholde nye lovkrav, men vil i stedet fokusere på, hvordan virksomheders arbejde med CSR kan styrkes, bl.a. gennem kapacitetsopbygning, deling af best practice og facilitering af samarbejde på tværs af sektorer og værdikæder. Det forventes også, at der vil komme et øget fokus på at styrke mindre og mellemstore virksomheders arbejde med CSR. 

Louise Koch, CSR-chef i Dansk Erhverv, mener: ”Der er ingen tvivl om, at udfordringer med risikohåndtering og CSR-forhold i leverandørkæden vil få stor opmærksomhed. På dette område presser NGO’er og venstresiden af Europa-parlamentet på for øget regulering af virksomheders ansvar for due diligence. Men det ville blive en tung administrationsøvelse, som tager fokus fra at løfte de reelle udfordringer. Så det mener vi ganske enkelt ikke er vejen frem.” 

Indtil videre har kommissionen valgt kun at foreslå due diligence på særlige risikoområder som konfliktmineraler, mens man generelt arbejder på at tilskynde frivillige indsatser inden for CSR. 

CSR er både compliance og innovation
EU's tilgang til CSR lægger sig op ad de internationale rammer fra OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s Global Compact og Guidelines for Erhvervsliv og Menneskerettigheder. 

”Det er positivt, at der sker en ’harmonisering’ af feltet, så virksomheder har mere enslydende internationale retningslinjer at forholde sig til på tværs af brancher og værdikæder. Men samtidig er det vigtigt at bevare virksomhedernes fleksibilitet inden for de brede rammer, for der findes ikke en ’one-size fits all’ på CSR,” mener Louise Koch, CSR-chef i Dansk Erhverv. 

Dansk Erhverv argumenterer sammen med toneangivende organisationer som CSR Europe også for, at handlingsplanen bør sætte fokus på at styrke virksomheders kompetencer og muligheder for innovation og forretningsudvikling af bæredygtige løsninger, ikke mindst med FN’s Sustainable Development Goals som ramme.

06.03.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Få overblikket: Det kan din virksomhed i første omgang udelade i bæredygtighedsrapporteringen

23.02.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Virksomhederne, der rammes af gigantiske økonomiske konsekvenser fra CSRD, har brug for mere hjælp

16.02.2024Dansk Erhverv

Sponseret

Ny analyse: Bæredygtighed accelererer bredt i dansk erhvervsliv

28.11.2023Dansk Erhverv

Sponseret

Ny rapport: Stigende antal danske virksomheder sætter SBTi mål

23.11.2023Dansk Erhverv

Sponseret

Biodiversitet på Børsen - Fremtidens forretningsgrundlag

14.11.2023Dansk Erhverv

Sponseret

SBTN – kortlæg og sæt videnskabelige mål for din biodiversitets- og naturindsats