s Ny fond mod magtmisbrug | CSR.dk

16.05.2012  |  Strategi & ledelse

Ny fond mod magtmisbrug

En ny fond skal hjælpe danske borgere med økonomisk støtte, hvis der skal rejses sag om magtmisbrug.

En ny fond ved navn Borgerretsfonden er blevet stiftet. Formålet er at hjælpe borgere og yde bistand i sager om magtmisbrug. Den nye fond vil kunne biddrage med økonomisk hjælp i krænkelsessager, hvis den enkelte borger eller organisation ikke har de nødvendige økonomiske ressourcer til at kunne rejse sag mod offentlige eller private organisationer, oplyser den nystiftede fond i en pressemeddelelse.

Fonden vil råde over en kapital på 17 millioner kroner, men vil i fremtiden søge flere penge fra andre kilder, oplyser formand for bestyrelsen, Prof. Dr. Jur. Preben Stuer Lauridsen. 

Foruden Preben Stuer Lauridsen består bestyrelsen af Hans Gammeltoft-Hansen, som var Folketingets Ombudsmand i perioden 1987-2012, og Professor i økonomi Christen Sørensen. I løbet af sommeren vil de tilsammen udskrive en prisopgave, hvor blandt andet et forslag om en undersøgelse af offentligt ansattes ytringsfrihed er på tale.

- OWG

Mere fra

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere