04.07.2018 | Navnenyt

Ny formand for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI)

Linda Nielsen fra Københavns Universitet er netop blevet udnævnt som ny formand for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI).

Mads Øvlisen har efter eget ønske stillet formandsposten for MKI til rådighed. Erhvervsministeren har valgt at udnævne Linda Nielsen, professor, dr. jur. Københavns Universitet, som ny formand.

Linda Nielsen har siden 2015 været sagkyndigt medlem af MKI.

Mads Øvlisen udtaler i den forbindelse:

"Det har været et privilegium, og et stort arbejde, at være med til at fremme OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber i Danmark. Det er sket i et, tror jeg, enestående åbent og konstruktivt samspil med virksomheder, myndigheder, organisationer og ikke mindst civilsamfundets repræsentanter. Der er stadigvæk meget at gøre, og jeg er sikker på, at mine nu tidligere kolleger i MKI og dens sekretariat under Linda Nielsens ledelse vil vejlede om og inspirere til ansvarlig virksomhedsadfærd på bedste måde."

Linda Nielsen udtaler i den forbindelse:

"Jeg er meget glad for at blive formand for MKI. Institutionen arbejder med at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd blandt danske virksomheder og det er en vigtig dagsorden, som kun bliver mere aktuel. Jeg vil gerne takke Mads Øvlisen for hans store arbejde som formand for MKI siden institutionen blev oprettet i 2012."

Erhvervsministeren vil snarest udpege et nyt sagkyndigt medlem.

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd behandler sager om overtrædelser af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Institutionen er OECD's kontaktpunkt i Danmark og skal udbrede kendskabet til retningslinjerne.

Kontakt

MKI-sekretariatsmedarbejder Christina Skagen
Telefon: 3529 1410
Mail: post@virksomhedsadfaerd.dk

Mere fra Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

http://virksomhedsadfaerd.dk

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd er det danske nationale kontaktpunkt (NCP) for OECD´s retningslinjer for multinationale virksomheder. Institutionen behandler sager om, hvorvidt danske virksomheder, offentlige myndigheder og civilsamfundsorganisationer handler i overensstemmelse med de principper, som er indeholdt i retningslinjerne.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere