25.08.2016  |  Samfund

Ny online platform gavner miljøet

En nyudviklet platform fra softwarevirksomheden Wuxus tilbyder vognmænd og transportkøbere at udnytte tomme kvadratmeter i lastbiler. Ud over de økonomiske gevinster, der er ved platformen og den tilhørende app, er løsningen også miljøvenlig.

Wuxus' online platform, som relanceres til september, giver vognmænd mulighed for at registrere ledig plads og rute.

Den danske iværksættervirksomhed Wuxus, som beskæftiger sig med deleøkonomi og transport, har udviklet en platform med en tilhørende app, som gavner både vognmænd, transportkøbere og miljøet.

App’en, som relanceres til september, gør det muligt for vognmænd at registrere ledig plads samt rute for deres lastbiler. Dernæst kan transportkøberen se, hvilke muligheder der er for at få fragtet en given vare til en kunde på den hurtigste og billigste måde.

Læs også: Fornuftige forventninger til fremtidens grønne biler

Således undgår vognmændene tomme kilometer, og tjener samtidig flere penge, mens transportkøberne kan få transporten billigere ved kun at betale for den plads, de optager. Det skriver netmediet Trends Online.

Skånsomt for miljøet
Endnu en gevinst – og en meget vigtig en af slagsen – er, at ordningen også gavner miljøet.

Transportfirmaerne kan nemlig nedsætte antallet af kilometer på vejene, hvilket nedbringer mængden af brændstof og den samlede CO2-udledning.

Læs også: Vognmænd om klimakrav: Det handler om kroner og øre

Den for mange parter gavnlige løsning har sat væksten i gang hos Wuxus. Således har virksomheden for nyligt ansat fem nye medarbejdere, mens Mark Gainsborough, executive vice president hos Shell, er tiltrådt bestyrelsen.

Det er planen, at den relancerede platform og app, som snart kommer på markedet, skal være mere funktionel og brugervenlig.

- KLZ

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere