01.06.2017  |  Kommunikation

CSR-rapport: Ny teknologi giver målbare miljøgevinster - Troldtekt CSR Rapport 2016

Indhold fra partner Hvad er dette?

Millioninvesteringer i produktionen sikrer bedre udnyttelse af energi og materialer hos Troldtekt A/S. Et nyt maleranlæg har reduceret spildet af maling med over 70 procent, mens energiforbruget per produceret akustikplade er faldet med 17 procent på et år.

Hvert år rapporterer Troldtekt A/S om virksomhedens samfundsansvar (CSR), og 2016 bød på en række fremskridt. Det fremgår af den rapport, Troldtekt har indsendt til FN som del af virksomhedens tilslutning til initiativet FN Global Compact.

Mest markant har Troldtekt investeret 13 millioner kroner i et fuldautomatisk maleranlæg og en nybygget hal til anlægget. Det betyder, at virksomheden har reduceret spildet af maling med over 70 procent.

– Vi har valgt en dyrere teknologi, som genanvender oversprøjt i malerkabinen og dermed minimerer vores spild af markant. Det har stor betydning, når vi har et anlæg, som kører i døgndrift, siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt A/S.

Han tilføjer, at den restmaling der ikke kan genanvendes bliver opsamlet, filteret og håndteres miljømæssig forsvarligt.

Ny tørreovn har skåret i energiforbruget
Samlet set investerer Troldtekt i årene 2015-2017 over 100 millioner kroner i produktionen.

– Det betyder, at vi i den periode har udvidet vores kapacitet med op til 40 procent. Men samtidig optimerer vi også vores energi- og ressourceforbrug på en række områder. Det er helt i tråd med vores forretningsstrategi, som bygger på de bæredygtige Cradle to Cradle-principper, forklarer Peer Leth.

Af den nye CSR-rapport fremgår det, at Troldtekt har reduceret energiforbruget per produceret akustikplade med 17 procent fra 2015 til 2016. Det skyldes især en ny og mere effektiv tørreovn, som har skåret halvdelen af energiforbruget til tørring af akustikpladerne.

Sortering og social støtte
Blandt de øvrige CSR-tiltag, som indgår i Troldtekts rapport for 2016, kan nævnes, at:

  • Et nyt sorteringssystem på fabrikken sikrer korrekt håndtering af affald, så mest muligt genanvendes
  • Troldtekt har givet en donation til HUSET i Herning, som er et fristed for socialt udsatte
  • Cirka 300 borgere fra lokalsamfundet deltog, da Troldtekt inviterede til ”åben fabrik”
  • Troldtekts ledelse har arbejdet med at fremtidssikre retningslinjer for anti-korruption, så virksomheden er rustet til eksport på nye markeder.

Læs hele rapporten på Troldtekts hjemmeside eller nedenfor

FAKTA OM TROLDTEKT A/S:

  • Troldtekt A/S er førende udvikler og producent af akustikløsninger til lofter og vægge.
  • Siden 1935 har naturmaterialerne træ og cement været råstofferne i produktionen, som foregår i Danmark under moderne, miljøskånsomme forhold.
  • Troldtekts forretningsstrategi er tilrettelagt med designkonceptet Cradle to Cradle som det centrale element for at sikre miljømæssige gevinster frem mod 2022.
  • Troldtekt har siden 2010 været tilsluttet FN’s Global Compact, som er verdens største frivillige initiativ for virksomheders samfundsansvar

YDERLIGERE INFORMATION:
Adm. direktør i Troldtekt A/S Peer Leth: 8747 8130 // ple@troldtekt.dk   
Marketing- og kommunikationschef Tina Snedker Kristensen: 8747 8124 // tkr@troldtekt.dk

Mere fra Troldtekt A/S

Troldtekt A/S

http://www.troldtekt.dk/

Troldtekt A/S har eksisteret siden 1855, og er i dag et af de ældste nulevende aktieselskaber i Danmark.I 1935 gik Troldtekt fra at være byggematerialegrossist til også at være byggematerialeproducent. I den lille by, Troldhede, i det vestlige Jylland startede Troldtekt en fabrik med produktion af træbaserede pladematerialer. Hovedproduktet var - dengang som nu - Troldtekt akustik, der i al sin en…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere