NYT BÆREDYGTIGT TØJMÆRKE LANCERES PÅ KONFERENCE FOR OFFENTLIGE INDKØBERE

I slutningen af januar præsenterer De Forenede Dampvaskerier A/S (DFD) den første artikel i en ny bæredygtig tøj- og linnedserie med navnet SELVFØLGELIG. Det sker på foreningen af offentlige indkøbere, IKAs, 30 års jubilæumskonference 29.-30. januar i Aarhus.

Lanceringen betyder, at den danskejede vaskerikoncern for fremtiden kan levere SELVFØLGELIG T-shirts i 100 % økologisk bomuld som en del af sine vaskeløsninger til offentlige og private virksomheder.

Konkurrencedygtig økologi og bæredygtighed på et prisbevidst marked
Det er DFD’s Division Velfærd og Sundhed, der har taget initiativ til udviklingen og introduktionen af SELVFØLGELIG-mærket.

Divisionschef Hanne Selsholt Britz har gennem de senere år mærket en stigende interesse for økologiske produkter blandt sine offentlige kunder, men økonomien har hidtil været en barriere.

- Jeg blev virkelig inspireret, da det gik op for mig, at det kan lade sig gøre at lave et økologisk produkt, der både prismæssigt og med hensyn til kvalitet og komfort er fuldt ud konkurrencedygtigt, siger Hanne Selsholt Britz.

- Vores kunder er meget prisbevidste, så det har været en grundlæggende forudsætning fra de første tanker om SELVFØLGELIG, at tøjet ikke måtte være dyrere end konventionelt fremstillede artikler, understreger hun.

En natulig del af en cirkulær økonomi
Det er den danske økologiske tøjproducent Neutral.com, der fremstiller tøjet til SELVFØLGELIG-serien. Neutral.com producerer bæredygtige tekstiler i Indien og Bangladesh hos faste samarbejdspartnere, som benytter certificeret økologisk bomuld efter den internationale GOTS standard.

De økologiske bomulds-T-shirts (og SELFØLGELIG-seriens fremtidige produkter) bliver genanvendt som dele af nye bæredygtige materialer i bygge- og møbelindustrien. Det sker gennem DFD’s samarbejde med den kreative iværksættervirksomhed REALLY, som ledes af to af dansk modeverdens markante aktører, Klaus Samsøe og Wickie Meier. På den måde bliver SELVFØLGELIG en naturlig del af en cirkulær økonomi.     

Tankerne om en økologisk tøjserie, fremstillet efter bæredygtige principper, ligger i naturlig forlængelse af DFD’s mangeårige bestræbelser på at tilrettelægge en dokumenterbar ansvarlig produktion med mindst mulig miljøbelastning og et skånsomt arbejdsmiljø. Flere af DFD’s vaskerier er Svanemærkede og hører til de mindst forurenende i Norden.  

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Derfor skal I vælge en professionel samarbejdspartner til vask og håndtering af jeres tekstiler

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk

24.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Vaskeri i Aalborg hjælper tidligere kriminelle ind på arbejdsmarkedet

18.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Textilia sætter bæredygtighed øverst på dagsordenen

20.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Aalborg Universitetshospital gør op med engangsforbruget: Dropper engangstermojakker af plastik

18.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk