Nyt benchmark kan hjælpe investorer med at vurdere performance på menneskerettigheder
Den første sammenligning af virksomheders performance inden for menneskerettigheder nogensinde blev offentliggjort i denne uge. Den viser, at globale virksomheder underpræsterer, når det kommer til implementering af menneskerettighederne i forretningen. Institut for Menneskerettigheder mener, at benchmarket kan blive et nyttigt værktøj til at belønne god adfærd.
Et stort flertal af de undersøgte virksomheder i en ny rapport gør det langt fra godt nok, når det handler om at arbejde med menneskerettigheder i deres forretning. I analysen Corporate Human Rights Benchmark har folkene bag bedømt 98 af de største, børsnoterede virksomheder i verden inden for landbrug og fødevarer, beklædning og olie/minedrift på 100 forskellige indikatorer.
Hos Institut for Menneskerettigheder er man positive over for det nye benchmark:
”At virksomheder i dag ikke respekterer menneskerettigheder, er en markedsfejl. Hvis den skal rettes, så skal investorer have tilstrækkelig viden til at kunne belønne god adfærd, når de investerer. Det samme skal andre interessenter, når de lovgiver, placerer ordrer osv. Så den type data, det nye benchmark leverer, er helt nødvendig for at etablere ansvarlighed som et konkurrenceparameter,” siger Allan Lerbjerg herfra.
Overvægt i den tunge ende
Selskaber som Marks and Spencer, BHP Billiton, Rio Tinto, Nestlé, Adidas og Unilever ligger i toppen af benchmarket, med en score på mellem 50 og 69 procent. Hovedtendensen i undersøgelsen er dog klar: virksomhederne er ikke nået ret langt forbi vedtagelsen af politikker på menneskerettighedsområdet, og langt hovedparten af de 98 virksomheder har en score på under 30%.
Rapportens forfattere peger på, at de lavt rangerede virksomheder vil blive nødt til at følge de førende virksomheders eksempel, fordi de ellers udsætter sig selv for en høj omdømmerisiko hos investorer, kunder og kommende medarbejdere.
Virksomheder vil gerne belønnes
Offentliggørelsen af benchmarket er ikke blevet mødt med kritik fra virksomhedernes side. Det har Allan Lerbjerg fra Institut for Menneskerettigheder en forklaring på:
"Vi samarbejder med en del af virksomhederne, som er med i benchmarket, og de er positive over for udviklingen af sådan en analyse. De vil jo også gerne have synliggjort deres indsats, få noget ud af deres investeringer i god adfærd og skille sige ud fra de virksomheder, som ikke gør noget."
Metode skal reflektere virkeligheden
Benchmarket og analysen er resultatet af et to år langt arbejde med udvikling af scoringsværktøjet, som har involveret 400 virksomheder og organisationer. Arbejdet er støttet af 85 investorer, som tilsammen administerer aktiver for mere end femtusinde milliarder amerikanske dollar, herunder Nordea Wealth Management, og en håndfuld internationale NGO’er specialiseret inden for menneskerettigheder og erhverv eller ansvarlige investeringer.
Værktøjet måler virksomhedernes arbejde på seks områder: Governance og politikker (10%), integration og due diligence (25%), etablering af klagemuligheder (15%), performance målt på praksis (20%) og performance målt på handlinger der skal imødekomme alvorlig indvirkning på menneskerettigheder (20%), åbenhed og gennemsigtighed (10%).
Om evalueringsværktøjet er vægtet rigtigt og stiller de rigtige spørgsmål kan altid diskuteres. Og det vil Corporate Human Rights Benchmarks metodevalg givetvis også blive.
"Sammenligning af performance på menneskerettigheder er jo ikke en særlig udviklet videnskab. Det vigtige er, at det billede, man får af virksomheden ved at læse benchmarkets analyse, er så tæt på virkeligheden som muligt. De fleste benchmarks fokuserer meget på politikker og procedurer, fordi det er lettere at måle. Selv de virksomheder, som ligger i toppen af et sådant benchmark, vil have udfordringer i praksis. Det er vigtigt at benchmarking forholder sig til, om de mange politikker og procedurer rent faktisk virker. Der er vi ikke endnu," siger Allan Lerbjerg.