s Nyt bestyrelsesmedlem i Middelfart Sparekasse | CSR.dk

03.03.2017 | Navnenyt

Nyt bestyrelsesmedlem i Middelfart Sparekasse

Bettina Jørgensen er nyt bestyrelsesmedlem i Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse fik på repræsentantskabsmødet onsdag den 1. marts et nyt bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen havde indstillet 54-årige Bettina Jørgensen til en plads i bestyrelsen, og repræsentantskabet fulgte bestyrelsens anbefaling.

Bettina Jørgensen overtager pladsen fra tømrermester Lars Jeppe Jeppesen, Middelfart. Han har siddet i bestyrelsen siden 2013 og fortsætter nu som repræsentantskabsmedlem.

“Vi har kørt en grundig proces forud for valget med interview af flere interesserede kandidater. På baggrund heraf indstillede bestyrelsen, at Bettina Jørgensen skulle have plads i bestyrelsen,” siger Allan Buch, bestyrelsesformand i Middelfart Sparekasse.

Økonom med interesse for filosofi

Bettina Jørgensen er direktør i Match Interieur og har 23 års erfaring som agent for Marimekko i Danmark. Hun er cand.oceon og master i filosofi.

“Hun har en stærk faglig baggrund, og hun har kompetencer inden for blandt andet strategi, økonomi og salg, som sparekassen vil få gavn af. Samtidig har vi et mål om at få flere kvinder i bestyrelsen samt en bredere geografisk spredning af vores bestyrelse. Begge dele opnår vi også ved at få østjyske Bettina i bestyrelseslokalet,” siger Allan Buch.

Arbejder for den gyldne middelvej

Bettina Jørgensen har været kunde i Sparekassen siden åbningen i Aarhus i 2013, og hun har siddet i sparekassens repræsentantskab i et år.

“Jeg fandt arbejdet så spændende og udviklende, at jeg gerne ville være en del af bestyrelsen. Som filosofiinteresseret glæder det mig, at sparekassen bruger Aristoteles’ ”Den gyldne middelvej” som titel på dens strategi. Det vil jeg gerne arbejde for,” siger Bettina Jørgensen.

Genvalg til to kandidater

På repræsentantskabsmødet var der genvalg til Åge Almtoft og Bo Skouby Rosendahl. Bestyrelsen består derudover af Allan Buch, Bo Smith, Jan Melgaard og de medarbejdervalgte medlemmer Ulrik Sørensen, Pia Kjær Nielsen og Claus Nielsen.

Mere fra Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse

midspar.dk

Middelfart Sparekasse er et pengeinstitut med afdelinger fordelt på Fyn og Jylland. Middelfart Sparekasse er en selvejende institution og garantsparekasse, der aktivt arbejder på at udvikle det samfund, vi er en del af. Sparekassens samfundsmæssige engagement kan føres helt tilbage til grundlæggelsen i 1853. Allerede dengang var Sparekassens grundfilosofi, at be…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere