Nyt Big Data Business Academy vil omsætte Big Data til værdi i dansk erhvervsliv

Industriens Fond støtter projektet Big Data Business Academy. Projektet skal forsøge at afdække vækstpotentialet ved Big Data, gennem et samarbejde mellem virksomheder, universiteter og GTS-institutter. Ambitionen er at gøre Big Data håndgribeligt for dansk erhvervsliv - og dermed sikre større strategisk bevidsthed om Big Data hos ledelsesniveaet i dansk erhvervsliv, samt at udnytte Big Data som vækstdriver.

22.10.2015

Sponseret

CLEAN

Brug data som vækstdriver
I Danmark har vi en lang tradition for at anvende data til at drive forretning. De seneste år er omfanget af data og den hastighed, hvormed data indsamles dog steget voldsomt. Denne udvikling og de mange nye muligheder har resulteret i, at Big Data for mange virksomheder har fremstået noget diffust og komplekst, hvilket selvsagt har afholdt dem fra at forsøge at realisere de gevinster, der ligger i en mere strategisk og kreativ dataudnyttelse. Big Data Business Academy skal derfor sikre, at ledelse i dansk erhvervsliv bliver bedre til at bruge data til at udvikle forretningsmæssigt potentiale. På den baggrund har Industriens Fond uddelt 7 millioner kroner til en målrettet indsats over de næste 3 år, som drives af Alexandra Instituttet, DTU, Teknologisk Institut og CLEAN.

”Ambitionen er at gøre arbejdet med Big Data håndgribeligt og let at gå til for dansk erhvervsliv, så flere kan udnytte Big Data som en vej til vækst og øget konkurrenceevne. Samtidig vil projektet styrke uddannelsessystemet til at understøtte erhvervslivets behov for Big Data kompetencer. Målet er at give et større antal danske virksomheder strategisk bevidsthed og konkret erfaring med Big Data, hvilket vil medvirke positivt til at øge salg og eksport, nytænkning og skabe arbejdspladser i Danmark” siger Mads Lebech, adm. direktør for Industriens Fond.

Videnspredning gennem målrettede forløb
I projektet identificeres en række relevante virksomheder (specielt SMV’er) i brancher, hvor der genereres meget data og med et uudnyttet potentiale for at anvende Big Data strategisk. De deltagende virksomheder bliver kvalificeret til at bruge data som et strategisk værktøj, og de vil samtidig få mulighed for at udvikle Big Data løsninger gennem målrettede virksomhedsforløb.

Virksomhedsforløbet består af et Big Data udviklingsforløb, hvor virksomhederne trækker på studerendes viden om nyeste Big Data løsninger og værktøjer, ekspertworkshops med deltagelse af innovative virksomheder og eksperter inden for Big Data, samt et efteruddannelsesprogram. For at sikre den størst mulige værdi for de deltagende virksomheder, vil virksomhedsforløbene blive kvalificeret på baggrund af virksomhedstypologier samt læringscases og anbefalinger, som udvikles i projektets indledende faser. De positive resultater spredes til øvrige virksomheder gennem Master Classes og projektets egen online portal. Dette skal sikre, at ny konkret og praksisnær indsigt og viden om de specifikke potentialer når ud så bredt som muligt.

”I projektet vil vi skabe overblik, eksperimentere og afprøve Big Data-værktøjer med henblik på at udvikle eller videreudvikle konkrete Big Data-løsninger og forretningsmodeller. Projektet er unikt, fordi det direkte kobler virksomhedernes opkvalificering i Big Data sammen med universitetsstuderende og dermed med morgendagens Big Data-talenter. Vores viden og netværk på Big Data-området skal sikre, at resultaterne og effekterne af projektet spredes og gavner et stort antal virksomheder, siger Preben Birr-Pedersen” CEO hos CLEAN.

Projektet skydes gang endeligt i med et kick-off møde i januar 2015, hvor eksperter og virksomheder vil blive inviteret til at deltage. Men allerede den 23. oktober 2015 deltager både CLEAN, Alexandra Instituttet, DTU og Teknologisk Institut på konferencen ”Big Data – fra vision til handling” hvor projektet Big Data Business Academy præsenteres i uddybende vendinger.

Deltagere i projektet:

Alexandra Instituttet 

Alexandra Instituttet arbejder med anvendt forskning, udvikling og innovation inden for it. Som non-profit virksomhed, er Alexandra Instituttet sat i verden for at skabe værdi, vækst og velfærd i Danmark. Gennem samarbejder med offentlige og private virksomheder udvikles innovative, it-baserede produkter og services baseret på den nyeste it-forskning.

DTU 

DTU, herunder DTU Compute er Danmarks største forsknings- og uddannelsesmiljø inden for matematik og computer science – herunder Big Data, HPC og Internet og Things. Instituttet samarbejder med de førende udviklingsmiljøer i verden, fx Apple, Stanford og MIT. Instituttet udbyder desuden, som det eneste sted i Norden, et kandidatforløb i Computer Science og Big Data.

Teknologisk Institut 

Teknologisk Institut har landets eneste kompetencecenter for it-anvendelse i SMV’er – Innovationscenter for eBusiness (IBIZ-Center). TI har siden 2007 arbejdet med at nedbryde barrierer for mindre virksomheders IT-anvendelse og er årligt i face-to-face kontakt med ca. 2.500 SMV’er. Centerets online ressourcer med fokus på SMV-målgruppen anvendes desuden af mere end 50.000 virksomheder årligt.

Industriens Fond 

Industriens Fond er en privat og uafhængig filantropisk fond. Fonden støtter og engagerer sig i projekter der fremmer dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Fonden har cirka 80 aktive projekter i sin projektportefølje og opererer først og fremmest inden for fire fokusområder: Viden, Kompetencer, Iværksætteri & Innovation og Globalisering & Åbenhed. Industriens Fond har en formue i omegnen af fire milliarder kroner og uddeler cirka hundrede millioner kroner hvert år.

CLEAN 

CLEAN er Danmarks førende grønne klynge med over 180 medlemmer og derudover ansvarlig for to Innovationsnetværk. CLEAN arbejder med at skabe vækst i den danske cleantech branche bl.a. gennem CLEAN innovationsmodellen. Denne innovationsmodel har netop skabt grundlaget for at Danmark som det første land i verden, har en kommercielt drevet Big Data Platform.

CLEAN:

”Danmark er trods sin størrelse en supermagt i cleantech. Det handler ikke længere om at overholde standarder, men om at sætte nye. Derfor er danske virksomheder interessante for globale projektejere, der leder efter nøglerne til det bæredygtige samfund. CLEAN er et samarbejdsforum, hvor virksomheder i den danske cleantech-sektor deler viden, danner konsortier og løser udfordringer sammen. Vi samler sektorens innovationskraft og sætter den i spil mellem virksomheder, offentlige myndigheder og videns institutioner. CLEAN er Danmarks grønne, guldcertificerede energi- og miljøklynge med ca. 170 dedikerede medlemmer, der gennem projekter og samarbejder skaber grøn vækst og innovation nationalt og internationalt. Vi er det dybe rodnet under danske cleantech-virksomheder”

29.04.2016CLEAN

Sponseret

Danske virksomheder på spring: Giftig jord er big business i Kina

09.02.2016CLEAN

Sponseret

Nyt samarbejde styrker genanvendelse af byggeaffald

Nyt Big Data Business Academy vil omsætte Big Data til værdi i dansk erhvervsliv

22.10.2015CLEAN

Sponseret

02.10.2015CLEAN

Sponseret

Gennembrud for dansk systemeksport til USA

11.09.2015CLEAN

Sponseret

Singapore vil lære af Danmarks erfaringer inden for Big Data og Liveability

Clean vil styrke genanvendelse af bygge- og anlægsaffald

14.04.2015CLEAN

Sponseret