Nyt samarbejde: Lidl donerer overskudsmad til Blå Kors

Julen står for døren, og traditionen tro fejrer mange danskere højtiden ved at hygge sig sammen omkring et bord med dejlig mad og drikke. Det gælder også familier, brugere og beboere på Blå Kors Danmarks væresteder, institutioner og støttetilbud, som Lidl denne jul støtter ved at donere overskudsmad fra 18 af dagligvarekædens butikker landet over.

I år kan mange socialt udsatte danskere på Blå Kors Danmarks væresteder, institutioner og støttetilbud til familier se frem til at få ekstra meget god mad på tallerkenen i juledagene. Foto: Blå Kors Danmark.

I år kan mange socialt udsatte danskere på Blå Kors Danmarks væresteder, institutioner og støttetilbud til familier se frem til at få ekstra meget god mad på tallerkenen i juledagene.

Det kan de, fordi dagligvarekæden Lidl har indgået et nyt samarbejde med Blå Kors Danmark, som betyder, at al overskudsmaden fra en række af kædens butikker bliver doneret til et godt formål og dermed kommer til at mætte en masse maver.

Hos Blå Kors er generalsekretær Christian Bjerre sikker på, at overskudsmaden vil sprede ekstra glæde:

"Vi er rigtig glade for, at Lidl har tænkt på os. Det har stor betydning for os, at private virksomheder vil støtte vores arbejde og på den måde være med til at hjælpe nogle af dem i Danmark, som har det rigtig svært," siger han.

Den 23. december vil personalet fra Blå Kors' væresteder, institutioner og støttetilbud for blandt andre ensomme, hjemløse, psykisk syge og misbrugere komme og hente maden hos 18 af kædens butikker landet over. Planen er, at maden bliver serveret juleaften og i juledagene.

Mindre madspild - større juleglæde
Via samarbejdet med Blå Kors ønsker Lidl at hjælpe socialt udsatte danskere til at få en jul med lidt ekstra god mad på bordet, og samtidig kan kæden reducere madspildet i butikkerne:

"I Lidl har vi stor fokus på at reducere madspild i vores butikker og har en række tiltag, som hjælper kunden til at mindske deres madspild. Som et led i den indsats er vi meget glade for samarbejdet med Blå Kors op til jul om at donere overskudsvarer til glæde for socialt udsatte og deres familier. Vi håber, indsatsen kan være med til at gøre en lille forskel i en ellers hård hverdag," fortæller kommunikationschef i Lidl, Morten Vestberg.

Overskudsmaden kan lørdag den 23. december afhentes af personalet fra Blå Kors' væresteder, institutioner og støttetilbud i 18 Lidl-butikker i henholdsvis Syd-, Midt- og Nordjylland, på Fyn, Bornholm og Sjælland.

Kontaktinformation 

  • Christian Bjerre, generalsekretær Blå Kors Danmark, 29 68 96 67
  • Henriette Vinkel, kommunikationskonsulent Lidl Danmark, 76 35 03 21
  • Anette Helligsø, kommunikationsmedarbejder Blå Kors Danmark, 31 37 38 16

01.12.2023Lidl Danmark

Sponseret

Lidl vinder med strategi for plantebaseret kost

30.10.2023Lidl Danmark

Sponseret

Nyt undervisningsforløb skal inspirere folkeskoleelever til at lave mad med madspildsvarer

25.09.2023Lidl Danmark

Sponseret

Medarbejdere og kunder bakker op om udfasning af tobak i Lidl

06.12.2022Lidl Danmark

Sponseret

Lidl og Hjernesagen: sammen om både hverdag og fest

31.10.2022Lidl Danmark

Sponseret

Lidl certificerer varer til glæde for kunder og bønder

12.09.2022Lidl Danmark

Sponseret

Lidl sørger for forplejning, når de sammen med Plastic Change samler affald i naturen på World Cleanup Day