Opdateret vejledning om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen

Erhvervsstyrelsen har opdateret vejledningen om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom. Der er lavet en række præciseringer bl.a. vedrørende virksomhedernes forpligtelse til at fastsætte måltal.

I februar 2015 offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en vejledning om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom. Dette blev gjort på baggrund af COWI’s første opfølgning fra 2014, som tydeliggjorde et behov for at præcisere forpligtelserne vedrørende måltal og politikker. Vejledningen blev udarbejdet som et supplement til den gældende vejledning fra 2013.

I forbindelse med opdateringen af vejledningen har styrelsen valgt at samle de to vejledninger om måltal og politikker, der hidtil har ligget på styrelsens hjemmeside, så virksomhederne fremover har én samlet indgang til den administrative praksis på området.

Herudover er der foretaget en præcisering af selve måltalsforpligtelsen. Det fremgår derfor, at det centrale i reglerne er fleksibilitet, og at virksomhederne er frie til at fastsætte de måltal, som de finder ambitiøse og realistiske.

Den nye vejledning præciserer, at reglerne ikke medfører en pligt til at fastsætte et nyt højere måltal, når virksomheden har opnået det første måltal. Formålet med reglerne er, at virksomhederne fastsætter ambitiøse og realistiske måltal, der sikrer udvikling i retning mod en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder. Vejledningen anbefaler derfor, at virksomheden overvejer, om  det måltal, virksomheden allerede har opnået, fortsat kan anses for ambitiøst og realistisk, eller om virksomheden bør fastsætte et nyt måltal.

I den opdaterede vejledning er der endvidere foretaget en rettelse i det skema, der illustrerer andelen af henholdsvis mænd og kvinder i relation til en ligelig fordeling i det øverste ledelsesorgan, fordi der i den tidligere vejledning forekom en utilsigtet skærpelse af enkelte eksempler.

Endelig er der foretaget en præcisering af koncernlempelsesreglen, som bl.a. følger af selskabslovens § 139 a, stk. 4. Det er her præciseret, at moderselskaber kan vælge mellem to forskellige modeller, hvis de vælger at lave måltal og politikker for koncernen som helhed. Den ene model indebærer, at selskabet vælger at lade koncernmåltal og -politikker gælde for alle virksomheder i koncernen, hvorved både store og små – samt evt. udenlandske virksomheder – omfattes. Den anden model indebærer, at selskabet vælger alene at lade koncernmåltal og -politikker gælde for de store virksomheder, som selvstændigt er omfattet af reglerne. Mindstekravet for at kunne bruge undtagelsen er således, at koncernmåltal og -politik gælder for alle de store virksomheder i koncernen, som selvstændigt er omfattet af reglerne.

Erhvervsstyrelsen er opmærksom på, at den opdaterede vejledning offentliggøres på et tidspunkt, hvor mange virksomheder er ved at udarbejde deres årsrapporter. Styrelsen har valgt at offentliggøre den opdaterede vejledning nu, så ændringerne kan blive inddraget i dette arbejde. Styrelsen vil snarest efterfølgende offentliggøre et bilag til vejledningen om måltal og politikker med en række konkrete eksempler. 

Se den opdaterede vejledning her

Spørgsmål vedrørende den opdaterede vejledning kan rettes til specialkonsulent Anne Aarup Fenger, tlf. 35 29 13 57, annfen@erst.dk.

Ny playbook skal hjælpe byer med en datadrevet cirkulær omstilling

19.06.2023Erhvervsstyrelsen

Sponseret

Nyt digitaliseret indkøbsværktøj viser, hvor dyrt det kan være at indkøbe for billigt

07.06.2023Erhvervsstyrelsen

Sponseret

15.05.2023Erhvervsstyrelsen

Sponseret

En grønnere og mere cirkulær værdikæde ved brug af Klimakompasset

15.05.2023Erhvervsstyrelsen

Sponseret

Planlæg din grønne omstilling med Klimakompasset

15.05.2023Erhvervsstyrelsen

Sponseret

Få hjælp til din virksomheds bæredygtige omstilling hos Erhvervsstyrelsen

02.12.2021Erhvervsstyrelsen

Sponseret

Nyt klimakompas skal hjælpe virksomheder med at beregne deres klimaaftryk