Oplev en omdiskuteret plastpartikel og få en mikroplastfri skrubbemaske med
Hvad har Matas, Danmarks Naturfredningsforening og en forsker fra Roskilde Universitet tilfælles? De interesserer sig for mikroplast. Og derfor åbner de et pop up mikroplast-værksted i Matas i Fields på onsdag den 12. oktober kl. 10-11.
Bliv klogere på mikro-plast den 12. oktober kl. 10-11 i Matas i Fields.
På Facebook strikker strikkegrupper bomuldsklude som erstatning for multiklude. I DR’s Madmagasinet testes honning for i tusindvis af plastpartikler. Og så har Matas helt udfaset mikroplast i alle butikskædens egne produkter. Fokus på mikroplast er stigende, men hvad ved vi egentlig om mikroplastens konsekvenser for den danske natur?
Mød mikroplastforsker Annemette Palmqvist fra RUC, miljøchef i Matas Henrik Engberg Johannsen og biolog Therese Nissen fra Danmarks Naturfredningsforening til en plastik-fantastisk formiddag i Fields.
Mikroplastfri zone i Matas egne produkter
På opfordring fra Danmarks Naturfredningsforening gik Matas for flere år siden i gang med at udfase mikroplastpartikler fra Matas’ egne produkter.
- Derfor kan vi glædeligvis erklære alle Matas Striber og vores øvrige egne produkter for mikroplastfri zone. Vi har erstattet mikroplastpartikler med blandt andet små vulkanske sten og bambus, hvilke vi gerne vil invitere vore kunder til at se og mærke, fortæller miljøchef i Matas Henrik Engberg Johannsen, der i anledning af mikroplast-eventen giver en gratis skrubbemaske med bambuskorn til de første 150 kunder.
Matas er blandt de første i kosmetikbranchen, som har udfaset mikroplast i deres egne produkter, men ifølge Brancheorganisationen for kosmetikproducenter, så er der lige nu mange producenter, der vælger at gå samme vej og skille sig af med plasten.
Over 10.000 underskrifter mod mikroplast
Danmarks Naturfredningsforening selv har netop kickstartet kampagnen ’Nej til mikroplast i naturen’, hvor mere end 10.000 danskere indtil videre har sat deres virtuelle krusedulle mod de små plaststykker.
- Mikroplasten kommer ud i naturen og miljøet med spildevandsslam, og kompost og på rigtig mange andre måder. Det er ret skræmmende, fordi partiklerne er så små, at vi ikke har mulighed for at se dem og fjerne dem igen, når de først er havnet derude. Vi vil gerne have en dansk plastpolitik, der blandt andet skal afse flere midler til forskningen, sådan at vi får mere kvalificeret viden om udbredelsen og effekterne af mikroplast, fortæller biolog i Danmarks Naturfredningsforening Therese Nissen om kampagnen.
Se video om mikroplast her
Forskeren: Sidste nyt fra mikroplast-laboratoriet
Eventen om mikroplast kommer blandt andet til at bestå af et laboratorium, hvor forsker Annemette Palmqvist, der er lektor i miljøbiologi på RUC, vil vise, hvordan helt små partikler af plast ser ud gennem et mikroskop.
- Plasten stammer fra en mark, der er gødet med kompost og spildevandsslam. Ved at studere plasten i jorden kan jeg i fremtiden sige noget om, hvilke effekter den har på mikroorganismer såsom regnormen, og hvad den i det hele taget betyder for vores økosystem på land, fortæller Annemette Plamqvist.
Maskinvask af syntetiske tekstiler såsom mikrofiberklude, fleecetrøjer og løbetights bidrager med mange millioner mikroplastfibre, der havner i spildevandsslammet for derefter at havne i naturen. Også slid på skosåler og bildæk bidrager med mikroplast til naturen.
Ifølge Miljøstyrelsen udgør mikroplast fra kosmetik 0,1 procent af den samlede udledning af mikroplast til naturen, mens tekstiler og slid på bildæk og skosåler bidrager med langt mere.
Kontaktinformation:
Therese Nissen, biolog, Danmarks Naturfredningsforening, tlf. 31 19 32 31
Henrik Engberg Johannsen, miljøchef, Matas, tlf. 21 71 24 74
Annemette Palmqvist, lektor i miljøbiologi, Roskilde Universitet, tilf. 46 74 20 23
