Organisationer: H&M hænger stadig i CSR-bremsen
En ny rapport fra en sammenslutning af fire NGOer retter et kraftigt negativt lys mod H&M og virksomhedens indsats for at forbedre arbejds- og sikkerhedsforholdene på sine fabrikker i Bangladesh.
Den svenske tøjgigant H&M er endnu engang kommet i mediernes søgelys på grund af sin CSR-indsats, og det er ikke for det gode. Fire NGOer har undersøgt forholdene på en stribe af koncernens leverandørfabrikker i Bangladesh og konkluderer på den baggrund, at H&M ikke har levet op til sine egne løfter om forbedringer.
Læs også: Kritikere: H&Ms bæredygtighedspris løser ikke det reelle problem
I kølvandet på katastrofen på Rana Plaza-fabrikken i Bangladeshs hovedstad Dhaka i april 2013, hvor over 1000 arbejdere mistede livet, da fabrikken styrtede sammen, var H&M - den største enkeltkunde i landets tøjproduktionsapparat - ellers den første af over 200 internationale tøjproducenter, der underskrev den såkaldte Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh, der herhjemmefra også er signeret af bl.a. Coop, Dansk Supermarked og Bestseller. Det skal i den forbindelse understreges, at H&M aldrig har haft produktion på Rana Plaza.
Accorden, der er juridisk bindende, skal - som navnet antyder - tjene til at sikre arbejdsforhold og sikkerhed for de tusindvis af arbejdere på fabrikkerne i det fattige, asiatiske land, hvor en gennemsnitlig årsindkomst ifølge CIA lå på omkring 22.500 kr. i 2014, og millioner mangler helt basale fornødenheder.
Dystert billede
H&M har selv udgivet flere rapporter om koncernens indsats på netop dette område, såvel som andre relateret til bæredygtighed samlet under Concious Actions-paraplyen. I sin seneste beretning redegør man blandt andet for, at alle selskabets leverandørfabrikker i Bangladesh er blevet sikkerhedsinspiceret i overensstemmelse med Accorden, og at alle fabrikker bestod uden umiddelbare risici, selvom samtlige faciliteter havde brug for visse forbedringer.
En ny rapport fra de fire NGOer Clean Clothes Campaign, International Labor Rights Forum, Maquila Solidarity Network og Worker Rights Consortium tegner imidlertid et lidt mere dystert billede end H&Ms egne meldinger repræsenterer.
H&M har 229 leverandørfabrikker (H&M understreger selv, at de ikke ejer nogen fabrikker, men blot samarbejder) i Bangladesh og af dem har NGOernes ingeniører besøgt de 56, den svenske koncern selv har rangeret som Platin eller Guld, det vil sige de største og vigtigste (over 60 procent af koncernens samlede produktion), og dem, man arbejder tættest sammen med.
Alligevel var manglerne udtalte: 61 procent af fabrikkerne havde ingen brandudgange, hvilket får NGOerne til at betegne dem som regulære dødsfælder, 55 procent har døre og porte, der kan risikere at lukke arbejderne inde i nødstilfælde, og 16 procent har stadig ikke fjernet de låste døre, Accorden udpegede.
Groft usikre forhold
Alene de manglende brandudgange bringer ifølge NGO-rapporten næsten 80.000 arbejdere i potentiel livsfare, og samtidig er arbejdet med de nødvendige udbedringer, Accorden påpegede, bag tidsplanerne i mere end halvdelen (52 procent) af de 32 fabrikker, der har haft mindst et år til at rette fejlene.
Ikke desto mindre handler H&M fortsat med alle disse fabrikker, hvor de ansatte med rapportens ord stadig arbejder under groft usikre forhold uden adgang til ordentlige nødudgange.
På den baggrund konkluderer NGOerne at H&M ikke har sikret sig, at selv koncernens vigtigste leverandører har gjort deres fabrikker forsvarlige for arbejderne.
Derudover er der et finansielt aspekt, hvor H&M under Accorden er forpligtet til at yde økonomisk støtte til de fabrikker, der gerne vil renovere, men ikke har råd til det i fuldt omfang. Her har Accorden ligeledes rapporteret om massive problemer med underfinansiering, og NGOerne er derfor bekymrede for, at H&M ikke opfylder deres forpligtelser i den sammenhæng. Grundet manglende data kan der dog ikke drages nogle faste konklusioner på området.
Læs også: IFC støtter tekstilarbejdere i Bangladesh
Afslutningsvis bemærker NGO-rapporten, at H&M som storkunde i Bangladesh, førsteunderskriver af Accorden og en virksomhed, der fremstiller sig selv som en leder i social ansvarlighed, burde føre an i arbejdet for bedre forhold, før vi står med en ny Rana Plaza-katastrofe.