03.05.2017  |  Samfund

Partnere i Fairtrade By Odense donerer masser af præmier til konkurrence

Indhold fra partner Hvad er dette?

"Quiz om Fairtrade og vind præmier" lyder budskabet fra partnere bag Fairtrade By Odense, som under World Fairtrade Challenge afvikler en konkurrence på nettet. Peter Rahbæk Juel, borgmester glæder sig over opbakning til kampagnen fra lokale aktører

Udsnit af partnere i Fairtrade By Odense som har bidraget til kampagnen med bl.a. præmier og Peter Rahbæk Juel, borgmester

Være med i vores quiz om Fairtrade og vind lækre præmier. Sådan lyder budskabet fra partnerkredsen bag Fairtrade By Odense, som i forbindelse med den globale event World Fairtrade Challenge afvikler en konkurrence på nettet. Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for Fairtrade By Odense glæder sig over opbakningen til kampagnen fra de odenseanske aktører.

I perioden 8. - 14. maj sættes der på globalt plan fokus på Fairtrade gennem kampagnen World Fairtrade Challenge. Lokalt i Odense afvikler Fairtrade By Odense en konkurrence på nettet, hvor deltagerne kan vinde præmier doneret af partnere i Fairtrade By Odense. Den lokale opbakning glæder Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for Fairtrade By Odense:

- Det er ganske enkelt en fornøjelse igen i år at ser, hvordan vores partnere i Fairtrade By Odense bidrager aktivt til kampagnen med tid, viden og præmier. Det vidner om et stort odenseansk engagement i forhold til etisk handel, siger Peter Rahbæk Juel.

Hele ni partnere i Fairtrade By Odense har doneret præmier til kampagnen heriblandt Merkur Andelskasse.

Jesper Kromann, afdelingsdirektør fortæller:

 - Merkur Andelskasse har et stort fokus på bæredygtighed generelt, Fairtrade er blot et af mange området, vi sætter fokus på og det er helt naturligt for os at bidrage til kampagnen. Vi håber at kampagnen World Fairtrade Challenge vil øge fokus på fairtrade blandt byen borgere.

Følgende præmier har partnere i Fairtrade By Odense doneret:

  • Café Fyrtøjet: 1 cafébesøg for 2 pers. (2 retter fra cafékortet, 2 drikkevarer og 2 Fairtrade-kaffe).
  • Kvickly Dalum: Fairtrade-produkter til en værdi af 1.000 kr.
  • Scandic Odense: 1 overnatning inkl. morgenbuffet for 2 pers. på valgfrit Scandic Hotel.
  • Nelle’s Coffee & Wine: 1 gavekort på 400 kr.
  • Café Mauritz: 1 gavekort på 1.000 kr.
  • Den Smagløse Café: 6 stk. gavekort til Fairtrade kaffe/the á 250 kr.
  • Merkur Andelskasse: 2 gavekort á 1.000 kr. til Fairtrade-produkter.
  • Kieler Entreprice A/S: 2 gavekort til Dinner Deluxe hos Pasfall.
  • McDonald’s i Odense: 200 kaffekort à 10 kr.

Alle er velkommen til at deltage i konkurrencen. Det eneste du skal gøre er, at deltage i en online quiz med otte spørgsmål om Fairtrade. Det lyder måske svært, men er ret let, fordi den viden, du skal bruges, er lige ved hånden i kampagnematerialet. Find quizzen, få hjælp og udfyld den senest den 15. maj via www.odense.dk/FairtradeByOdense.

Kick Off Event på Tornbjerg Gymnasium
Fairtrade By Odense sparker kampagnen i gang med et debatarrangement på Tornbjerg Gymnasium d. 10. maj kl. 10-11. Oplæg ved Peter Rahbæk Juel, borgmester og fmd. for Fairtrade By Odense; Michael Seeberg, lektor v. Institut for Statskundskab, SDU og Jonas Giersing, dir. Ved Fairtrade Mærket. Efterfølgende paneldebat, hvor gymnasiets elever kan stille spørgsmål til oplægsholderne. Pressen er velkommen til arrangementet.

World Fairtrade Challenge er en international kampagne med over 20 deltagende lande. I Danmark organiseres World Fairtrade Challenge af Fairtrade Mærket (se www.fairtradechallenge.org).
I Odense støtter partnere bag Fairtrade By Odense aktivt op om kampagnen bl.a. ved at donere præmier til kampagnens konkurrence.

På fotoet øverst ses fra venstre Murat Özokcu, Kieler Entreprice; Jesper Kromann, Merkur Andelskasse; Philip Dudzinski, Den Smagløse Cafe; Mikkel Boe, Cafe Fyrtøjet; Jimmy Christiansen, Nelles; Manja Madsen, Cafe Mauritz og Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for Fairtrade By Odense.”

Kampagneflyeren er også vedhæftet som pdf.

Yderligere informationer:
Peter Rahbæk Juel
, borgmester og fmd. for styregruppen for Fairtrade By Odense: tlf. 30 51 31 15
Torben Jarlstrøm Clausen, projektleder for Fairtrade By Odense, Odense Kommune, Bæredygtighedssekretariatet, tlf. 24 59 76 56 / tjc@odense.dk
Jesper Kromann, Merkur Andelskasse: tlf. 21 51 26 29 / jek@merkur.dk

Mere fra Odense Bæredygtighedsråd

Odense Bæredygtighedsråd

www.odense.dk/Baeredygtighedsraad

Odense Bæredygtighedsråd arbejder for at skabe nye bæredygtige løsninger i Odense. Rådet er bredt sammensat af personer fra både private og offentlige aktører, som har kompetencer indenfor miljø, sundhed, økonomi og sociale forhold.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere