Post Danmark er klar til grøn distribution med 50 nye elbiler

50 nye Mercedes-Benz Vito E-Cell gør Post Danmark til en af de største ejere af elbiler i Danmark.

Erfaringerne fra et pilotprojekt på Bornholm viser, at elbilerne passer godt ind i postbudenes faste kørselsmønstre. Foto: Berit Hvassum. .

01.02.2013

CSR.dk

Med indkøbet af 50 nye Mercedes-Benz Vito E-Cell vil næsten hver 20. elbil på de danske veje snart være en gul postbil, skriver Post Danmark i en pressemeddelelse.  

Det er ambitiøse mål på miljøområdet og gode erfaringer fra et pilotprojekt på Bornholm, der nu får Post Danmark til at skifte diesel ud med el.

"Både i forhold til miljøpåvirkning, driftsomkostninger og postbudenes glæde ved arbejdet, har vores første forsøg med elbiler været en stor gevinst. Derfor er det oplagt, at vi tager endnu et skridt mod en grønnere distribution med 50 nye elbiler", siger Martin von Horsten, chef for distribution i Post Danmark.

Elbiler klar til marts
I forvejen har Post Danmark godt kendskab til eldreven distribution med cirka 1.800 el-cykler og el-knallerter. De nye elbiler skal bruges af postbudene på brevruter i land og by som erstatning for dieseldrevne biler, og Post Danmark planlægger at have de første elbiler klar til brug i begyndelsen af marts.

"Som en af landets største virksomheder er det naturligt at tage positionen som frontløber i forhold til den grønne distribution. Nu skal vi have de 50 nye elbiler godt i gang, før vi gør klar til at sætte næste bølge af elbiler ind", siger Martin von Horsten.

CO2 ned med 40 procent
Post Danmark har som mål at reducere CO2-udledningen med 40 procent fra 2009 til 2020, og her indgår elbilerne som en del af strategien. Forventningen hos Post Danmark er, at de 50 biler tilsammen vil kunne nedbringe CO2-udledningen med 116 ton per år.

Erfaringerne fra Bornholm viser, at elbilerne passer godt ind i postbudenes faste kørselsmønstre. For eksempel er elbilernes rækkevidde per opladning ikke et problem, da en postrute typisk er på cirka 60 kilometer. På samme måde er det let at sætte ladestationer op, da de el-drevne postbiler skal starte og stoppe samme sted.

- JKK

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

23.04.2025CSR.dk

Fra mælkekarton til byggemateriale: Skånsk virksomheder fordobler kapaciteten

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Kan du samle det stærkeste hold klimakæmpere?

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Aktiv transport med 10 virksomheds initiativer

22.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electrics Go Green Competition vender tilbage i 2025 – danske grønne talenter skal i spil

10.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Dit transportvalg har betydning for dit helbred og vores planet

09.04.2025CSR.dk

93,6 millioner sikrer CONCITOs fortsatte indsats

09.04.2025CSR.dk

Vognmænd får mulighed for at søge om støtte til grønne lastbiler

04.04.2025Denteks A/S

Sponseret

Bæredygtigt arbejdstøj og linned

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle