Pris på miljøet i Gentofte
Gentofte Kommune vil gerne gøres deres for at fremme gode frivillige initiativer på miljøområdet. Derfor har den københavnske forstadskommune indstiftet en miljøpris på 25.000 kroner.
Prisen er skattefri og skal fremover uddeles årligt første gang vil være i primo november 2009 og alle kan indstille kandidater indtil ansøgningsfristen udløber 21. september. Miljøprisen uddeles til
en borger, virksomhed, forening eller institution, som har gjort en ekstraordinær frivillig indsats for miljø eller klima som det hedder i beskrivelsen. Endvidere efterspørges
en særlig indsats for indførelse af renere teknologi, ekstraordinære forureningsbegrænsende foranstaltninger, forskønnelsesaktiviteter eller informations- og oplysningsaktiviteter. Sidst men ikke mindst ligges der op til, at indsatsen skal have lokal karakter og kunne tjene til inspiration til for andre i området. Således er det også et krav at modtageren er hjemmehørende i Gentofte Kommune. Forslag kan indsendes til Natur og Miljø, Bernstorffsvej 161, 2960 Charlottenlund eller per mail til miljoe@gentofte.dk senest mandag d. 21. september 2009.
-AK