Private virksomheder har nøglerolle i opfyldelse af FN’s Verdensmål

Den private sektor har en afgørende rolle, hvis FN’s Verdensmål skal nås, lød det fra administrerende direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad på Børnenes Dag i FN Byen.

DI's adm. direktør Karsten Dybvad, Liselotte Jensen, Great Place To Work og Hanna Line Jakobsen fra UNICEF i dialog om CSR.

Den private sektor har en afgørende rolle, hvis FN’s Verdensmål skal nås, lød det fra administrerende direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad på Børnenes Dag i FN Byen.

Af Peter Klaaborg, UNICEF Danmark

Der var lagt op til noget af en festdag, da UNICEF Danmark i anledning af Børnekonventionens fødselsdag den 20. november åbnede dørene til FN Byen i København. Her holdt administrerende direktør i Dansk Industri (DI) Karsten Dybvad oplæg sammen med vicedirektør i konsulent- og analysevirksomheden Great Place to Work Liselotte Jensen.

Her blev det diskuteret, hvorfor det giver mening for private virksomheder at investere tid og ressourcer i projekter, som kan gøre en forskel i verden. Ifølge Karsten Dybvad spiller den private sektor en helt særlig rolle, hvis man skal nå at opfylde FN’s Verdensmål.

”Virksomhederne er en integreret del af verden, så hvis vi skal prøve at nå nogen målsætninger om f.eks. at udrydde fattigdom i verden, så er det kun muligt at nå dem, hvis vi inddrager de private virksomheder, ” siger han.

Han fortæller, at et afgørende element i FN’s Verdensmål er, at de private virksomheder for første gang blev skrevet ind med en central rolle. I FN’s tidligere verdensmål fra årtusindeskiftet blev den private sektor ellers ikke tildelt nogen særlig stor rolle.

”Jeg tror, at der er en helt anden forståelse i dag blandt både stater, FN og NGO’er af, at virksomhederne har en nøglerolle, hvis man vil ændre verden, ” siger Karsten Dybvad og understreger, at det er en fejl at tænke på den private sektor som en separat del af samfundet, som ikke ønsker at bidrage til en positiv udvikling i verden.

Udviklingsdirektør i UNICEF Danmark Hanna Line Jakobsen forklarer, at der i dag er en klar tendens mod et stærkere parløb mellem nødhjælpsorganisationer og private virksomheder.

”Regeringer donerer stadig midler til steder, som bliver ramt af naturkatastrofer eller krig, men støtten til langsigtet udviklingsbistand er faldende. Derfor er vi meget glade for at se der er blevet etableret en ny alliance med den private sektor, ” siger hun.

Verdensmål skal ind i kerneforretningen

Ifølge Karsten Dybvad er det afgørende, at Verdensmålene bliver tænkt helt ind i virksomhedernes kerneforretning for at kunne skabe forandring i verden. Han bruger et eksempel:

”Hvis en virksomhed sælger pumper til at skaffe rent drikkevand, kan virksomheden have som mål at skaffe rent vand til hele klodens befolkning. Hvis man derudover sætter sig mål om at nedsætte pumpernes energiforbrug, kan man også bidrage til CO2-reduktion. På den måde kan man som virksomhed bidrage til at nå to af Verdensmålene, ” forklarer han og pointerer, at vandpumper i dag samlet set står for ti procent af verdens elforbrug.

Vicedirektør i Great Place to Work Liselotte Jensen forklarer, at det i høj grad også er til gavn for virksomheden, hvis medarbejderne føler, at deres virksomhed bidrager positivt til samfundet.

”Vi kan se, at det skaber mere engagerede og loyale medarbejdere med mindre sygefravær, og at man også er mere villig til at yde en ekstra indsats, når man er ansat i en virksomhed, som man føler bidrager positivt til verden, ”siger hun.

Ifølge Liselotte Jensen bliver det kun mere aktuelt for virksomheder i fremtiden at bidrage positivt til samfundet for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

”Forskellige undersøgelser viser, at især for de yngre generationer spiller det en stor rolle for deres valg af arbejdsplads, at de gerne vil bidrage positivt til verden og kombinere det med deres arbejdsliv, ” siger hun.

Karsten Dybvad påpeger også, at det er afgørende for nutidens virksomheder, at de har et mere langsigtet perspektiv, hvor man forbereder sig på de problemer, som fremtiden vil bringe i de næste par årtier.

”Hvis man vil have en forretning, der er levedygtig og trives om 10-15 år, skal man også have blik for, hvordan man som virksomhed kan være en del af de løsninger, som markedet vil efterspørge til den tid, ” siger han.

Novo Nordisk og UNICEF indgår globalt samarbejde om forebyggelse af overvægt og fedme blandt børn

20.11.2019UNICEF Danmark

Sponseret

09.04.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Børnehaver er afgørende for børns muligheder

28.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Lions katastrofehjælp støtter cyklonramte børn i Mozambique

27.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Førstehjælp fra fonde redder liv!

05.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

World Diabetes Foundation og UNICEF går sammen om at bekæmpe diabetes

18.12.2018UNICEF Danmark

Sponseret

Fantasidyr giver danske skolebørn en bedre hverdag