s At respektere menneskerettighederne – eller ikke respektere menneskerettighederne | CSR.dk

30.03.2016  |  Menneskerettigheder

Indspark: At respektere menneskerettighederne – eller ikke respektere menneskerettighederne

Menneskerettighederne er kommet øverst på dagsordenen for virksomhedens samfundsansvar (CSR). Eller menneskerettighederne er kommet helt ind i kernen af CSR. Med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGPs) fra 2011 blev virksomhedens respekt for menneskerettighederne autoritativt defineret; og definitionen rykker på mange af vores ældre forestillinger om virksomhedens ansvar.

Hvem vil ikke respektere menneskerettighederne?
Da professor John Ruggie i 2005 fik mandat til at finde hoved og hale i virksomhedernes ansvar, spurgte han de administrerende direktører for 100 af verdens største virksomheder: Respekterer jeres virksomheder menneskerettighederne? De samstemmende svar var: Selvfølgelig. Det næste spørgsmål var: Kan I forklare mig, hvad det betyder at respektere menneskerettighederne? Det samstemmende svar var: ?. Herefter havde Ruggie erhvervslivet med som partner i arbejdet med at definere ansvaret.

Tilsvarende må vi gå ud fra, at enhver dansk virksomhedsleder gerne vil hævde, at hendes virksomhed ’respekterer menneskerettighederne’. Men efter 2011 er det ikke længere ansvarsfrit at påstå. Nu er virksomhedens respekt for menneskerettighederne blevet defineret; og definitionen vender op og ned på mange danske virksomheders forestillinger om menneskerettighederne.

At respektere menneskerettighederne
Indtil 2011 var det alene defineret for stater, hvad det vil sige at ’respektere menneskerettighederne’. Med UNGPs blev det ’at respektere menneskerettighederne, inklusive ILO’s kernearbejdstagerrettigheder’ (herefter benævnt samlet som menneskerettighederne) som virksomhed, autoritativt og globalt defineret.

For at en virksomhed i dag kan hævde ’at respektere menneskerettighederne’ (se UNGPs grundlæggende princip 15), skal virksomheden:

  1. Forpligte sig herpå (Policy Commitment). Der er fem eksplicitte krav til en sådan ’menneskerettighedspolitik’, herunder et gennemsigtighedskrav - at den gøres offentligt tilgængelig.
  2. Udvise nødvendigt omhu, som minimum i forhold til alle rettighederne fra International Bill of Human Rights. Den nødvendige omhu skal sikre, at virksomheden med jævne mellemrum identificerer potentielle og aktuelle negative indvirkninger på alle menneskerettighederne, handler på at forebygge eller afbøde disse indvirkninger, måler effektiviteten af disse handlinger og kommunikerer om hele indsatsen til dem, der måtte opleve indvirkningerne, samt andre med rimelig interesse heri; f.eks. investorer eller andre virksomhedsrelationer.
  3. Sørge for adgang til oprejsning til den eller de personer, der oplever negative indvirkninger på deres rettigheder, gennem såkaldte ’klagemekanismer’.

Stat og virksomhed
UNGPs bringer desuden en klar distinktion mellem statens forpligtelser i forhold til menneskerettighederne (respektere, beskytte, og opfylde) og virksomhedens ansvar for at respektere menneskerettighederne. Sidstnævnte kan alene opfyldes ved etablering af ovenstående ledelsesprocesser, der som minimum lever op til de elementer af ledelsesprocessen, der er beskrevet med UNGPs søjle 2. Kun staten kan ’krænke’ menneskerettighederne, da konventionerne alene binder stater. Virksomheder kan således ikke ’krænke’ menneskerettighederne, men alene ’have negative indvirkninger’. (Den eneste undtagelse er de særligt grove indvirkninger, der kan lede til direkte juridisk ansvar under internationale konventioner (war crimes, crimes against humanity, etc. jfr. Rom Statutten).

UNGPs forudsætter, at ingen virksomhed på forhånd kan udelukke, at den har negative indvirkninger på nogen af rettighederne.  Vurderingen heraf skal omfatte alle rettighederne og alle virksomhedens lokationer.  ’Negativ indvirkning’ defineres som: Enhver handling eller undladelse, der forringer en person eller en gruppes muligheder for at nyde den pågældende rettighed. Det betyder, at enhver virksomhed med ansatte helt givet vil både forårsage og bidrage til mulige og aktuelle negative indvirkninger på en række menneskerettigheder.

Om en virksomhed ’respekterer menneskerettighederne’ afgøres ifølge UNGPs ikke ved, om virksomheden har negative indvirkninger på rettighederne. Snarere tjekkes dette ved at undersøge, om virksomheden er i stand til at identificere disse indvirkninger (know) og vise, hvad den gør for at håndtere dem (show). Ledelsessystemet kræver gennemsigtighed herom. 

Andre værktøjer fra ISO, OECD og FN
Mange virksomheder har svært ved at gennemskue forskellen fra UNGPs til f.eks. ISO 26000, OECD’s Retningslinjer og FN’s Global Compact. Det bør fremhæves, at ISO 26000 ikke er en compliance standard der kan ’efterleves’. Dette var netop årsagen til, at den ikke blev gjort certificerbar. Den udgør nærmere en oversigt over tilgange til CSR i 2010 og kunne bruges som et opslagsværk for CSR. Foranlediget af Ruggie blev ISO 26000 i den sidste fase af tilblivelsen beriget med en relativ ’enkel’ beskrivelse af UNGPs; dog alene som ét af mange kapitler.

OECDs Retningslinjer for Multinationale Selskaber blev gennemgribende ændret i maj 2011, som en direkte følge af den forventede vedtagelse af UNGPs. OECDs Retningslinjer indeholder derfor en nøjagtig gengivelse af ledelsessystemet beskrevet i UNGPs; med den udvidelse, at ledelsessystemet kom til at dække alle områder i OECDs Retningslinjer, altså også miljø og anti-korruption. Det er værd at bemærke at OECD, som multilateral institution, ikke har global autoritet på samme niveau som FN.

FN’s Global Compact (2000) er et frivilligt initiativ og kan dårligt ’efterleves’. Det eneste efterlevelseskrav er en årlig kommunikation om fremskridt. Global Compact er, ligesom alle andre aktører, underlagt den autoritative definition fra UNGPs, der definerer det minimum, der forventes af enhver virksomhed i forhold til Global Compact’s første 6 principper. Bemærk, at UNGPs gælder alle virksomheder, uanset om de er en del af Global Compact eller ej.

Hvad samfundet forventer af din virksomhed – og hvad du kan forvente af andre virksomheder
I dag kan alle virksomhedens interessenter forvente, at virksomheden respekterer menneskerettighederne. Tilsvarende kan virksomheden med rimelighed forvente af alle sine kontrahenter, at de respekterer menneskerettighederne.

Og i dag ved vi lige nøjagtig, hvad det betyder:

  1. Virksomheden har en politik for menneskerettighederne.
  2. Virksomheden udviser nødvendig omhu.
  3. Virksomheden sikrer adgang til genoprejsning.

GLOBAL CSR har i marts 2016 lanceret et cloud-baseret værktøj til at forestå arbejdet med at udvise nødvendigt omhu; det første i verden af sin art. Værktøjet tager virksomheden ved hånden og indeholder masser af information til at lette processen år efter år. Det kan også bruges, når virksomheden begynder at stille krav om minimumsstandarden til sine leverandører eller investeringer; virksomheder som vi jo også må forvente ’respekterer menneskerettighederne’. Din virksomhed kan få gratis adgang til værktøjet i 14 dage – nok til at sætte dig ind i minimumskravet for ansvarlig virksomhedsadfærd fra FN. Du kan læse mere om værktøjet på www.csrcloud.com.

Mere fra Sune

Sune Skadegaard Thorsen

CEO & Senior Partner

Sune Skadegaard Thorsen er stifter og direktør i GLOBAL CSR. Han har siden 1996 arbejdet professionelt med CSR, som en af de første pionerer på området. Med en baggrund som erhvervsadvokat har Sune internationalt været én af de ledende kræfter i at gøre ansvaret for social bæredygtighed pragmatisk og operationelt gennem menneskerettighederne. Sune er således en af grundlæggerne af den princip-base…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere